Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»—31 —
ikke længer kalde sig kirke, den vil kalde sig skole. Men paa
bænkene i denne skole vil ikke bare sitte barn : der vil sitte den
evig mindreaarige, skolegutten som for altid findes ute av stand
til at bestaa sine eksamener, at hæve sig til sine herrers videnskap
Og undvære deres tugt, — folket.1) Staten vil ikke mere kaldes
kongedømme, den vil kaldes republik, men den vil ikke desto
mindre være staten, det vil si et formynderskap, oprettet officielt og
regelmæssig av et mindretal av kyndige mænd, dydige genier eller
talenter, for at vaake over og- lede lette store, uforbederlige og
frygtelige barn, folket. Skolens lærere og statens tjenestemænd
vil kalde sig republikanere, men de vil ikke desto mindre være
formyndere, hyrder, og folket vil vedbli at være hvad det evig og
altid har været hittil, en hjord. Vogt Dere da for klipperne; ti
der hvor der er en hjord, der vil der nødvendigvis ogsaa være dem
som klipper og æter hjorden.
Folket vil, i dette system, altid være skolegutten og den evig
Umyndige. Trods dets helt opdigtede suverænitet, vil det fortsætte
at tjene som redskap for tanker, viljer og følgelig ogsaa for inter-
l) Jeg spurte en dag Mazzini hvilke forholdsregler man vilde ta til
folkets frigjorelse, naar engang lians unitariske triumferende
republik var ’ endelig indfort? < Den förste forholdsregel», sa han, «vil
være at oprette skoler for folket,» —- «Og hvad vil man lære folke;
i disse skoler ?» — «Menneskets pligter, opofrelse og hengivenhet
— Men hvor vil de ta et tilstrækkelig antal lærere fra til at
undervise i disse ting, som ingen har ret eller evne til at lære fra sig,
medmindre lian præker ved sil eksempel ? Antallet av de mænd
som finder sin hoieste nydelse i opofrelse og hengivenhet, er det
ikke overordentlig begrænset ? De som ofrer sig i en stor tankes
tjeneste, idet de adlyder en adel lidenskap, og tilfredsstiller
denne personlige lidenskap uten hvilken livet selv taper
al værdi i deres oine, de tænker i almindelighet paa alt andet end
at gjöre læres;: >• tiinger av sin handling: ni« uh de som gjor lære av
den, som of • t glemmer at omsætte den i handling, av den simple
grund at ..treu dræpor livet, dræper handlingens levende
umiddelbarhet. Mænd som Mazzini, hos hvem lære og handling danner en
beundringsværdig enhet, er bare meget sjeldne undtagelser. Ogsaa
i kristendommen har der været store mænd. som virkelig har gjort,
eller som ialfald lidenskabelig har bestræbt sig for at gjöre alt hvad
de sa, og hvis hjerter, stronimende over av kjærlighet, var fulde av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
