Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 38 —
rika og Schweiz, ikke om de trælbundne kirker i Tyskland. Disse
sidste har intet eget initiativ; de gjør som deres herrer, deres
verdslige fyrster, som paa samme tid ogsaa er deres aandelige
overhoder, paalægger dem at gjøre. Man vet, at den protestantiske
propaganda, især den engelske og amerikanske, paa en meget
inderlig maate knytter sig til propagandaen for disse to store
nationers materielle, kommercielle interesser ; og man vet likeledes at
denne sidste propaganda aldeles ikke har til formaal berikelse og
materiel fremgang for de lande den trænger frem til, sammen med
Guds ord; men netop utbytningen av disse lande, til berikelse og
voksende materiel fremgang for visse klasser i deres eget land, som
paa samme tid er sterkt utbyttende og meget fromme.
Med et ord, det er aldeles ikke vanskelig at bevise, med
historien i haanden, at kirken, alle kirker, kristne og ikke kristne, ved
siden av sin aandelige propaganda, og sandsynligvis for at
paa-skynde og støtte dens fremgang aldrig har forsømt at organisere
sig i store samfund til økonomisk utbytning av masserne, av
massernes arbeide, under direkte og særskilt beskyttelse og velsignelse
opretholdt av tilslutning og agtelse fra idetmindste en eller anden
del av dette samfund. En mand maa drives av en grænseløs og helt
oprigtig overbevisning for at finde mod til at tale og handle mot alle,
og aldrig vil et egenkjærlig, fordærvet og feigt menneske ha dette
mod.
Intet beviser bedre den naturlige og uundgaaelige solidaritet,
denne selskabelige lov som binder alle mennesker sammen, end denne
kjendsgjerning, som enhver av os hver dag kan finde bekræftet,
baade hos sig selv og hos alle de mennesker han kjender. Men hvis
denne sociale magt bestaar, hvorfor har den da ikke hittil været
tilstrækkelig til at forbedre og menneskeliggjøre menneskene ? Paa
dette spørsmaal er svaret meget enkelt : fordi, indtil denne dag, den
selv ikke har været menneskeliggjort ; og den har hittil ikke været
menneskeliggjort, foirdi samfundslivet, for hvilket den altid er det tro
uttryk, som man vet, er grundet paa gudsdyrkelse, ikke paa agtelse
for menneskeheten ; paa autoritet, ikke paa frihet ; paa privilegier,
ikke paa likhet; paa utbytning, ikke paa brorskap mellem
menneskene ; paa uretfærdighet og løgn, ikke paa retfærdighet og sandhet.
Følgelig har dens virkning i virkeligheten, altid i motsigelse med de
humanitære teorier den bekjender, stadig utøvet en ulykkebringende
og fordærvelig indflydelse, ikke en moralsk. Den undertrykker ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
