Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 64 —
personlig gud. Der maatte da findes en gud som stod alene og var
meget personlig paa samme tid. Han fandtes i Jehovas meget
brutale, meget egoistiske, meget grusomme person, jødernes nationale
gud. Men jøderne var, trods den eksklusive nationale aand som
udmerker dem endnu idag, faktisk, længe før Kristi fødsel, blit
verdens mest internationale folk. Dels bortført som fanger, men
meget mer drevet av den lidenskap for handel som utgjør et av
de væsentligste træk i deres nationalkarakter, hadde de spredt sig
over alle lande, medbringende overalt dyrkelsen av sin Jehova, mot
hvem de blev saa meget trofastere jo mer han prisga dem.
I Alexandria stiftet denne jødernes frygtelige gud personlig
bekjendtskap med Platos metafysiske guddom, som allerede var
Den første betingelse blev opfyldt av romerne, skjønt uten tvil paa
en meget negativ maate, ved erobringen av de flesite lande som var
kjendt av de gamle og ved at tilintetgjøre deres nationale institutioner.
Takket være dem, kunde alteret for en eneste og høieste gud reises paa
ruinerne av tusener av andre altere. Guderne for alle de beseirede
nationer, samlet i Pantheon, ophævet hverandre gjensidig.
Hvad angaar den anden betingelse, Jehovas aandeliggjørelse, blev
den virkeliggjort av grækerne længe før deres land blev erobret av
romerne. Grækenland hadde allerede ved begyndelsen av sin historiske
tid, faat fra Orienten en guddommelig verden som var blit endelig
fast-slaat i deits forskjellige folks traditionelle tro. I dets instinktive periode,
før dets politiske historie, hadde det utviklet og paa en vidunderlig
maate menneskeliggjort denne guddommelige verden gjennem sine
digtere ;. og da det virkelig begyndte sin historie, hadde det allerede en
helt færdig religion, den mest tiltalende og den ædleste av alle de
religioner som har været, ialfald forsaavidt en religion, det vil si en
løgn, kan være ædel og tiltalende. Dets store tænkere — og intet folk
har hat dem større end Grækenland — fandt den guddommelige verden
fastslaat, ikks bare utenfor sig selv, blandt folket, men ogsaa i sig selv
som tilvante følelser og tanker, og naturlig tok de den som
utgangspunkt. Det var allerede meget, at de ikke lavet teologi ; det vil si, at
de ikke tok skade ved at forsone den gryende forstand med den ene
eller anden guds urimeligheter, som skolastikerne gjorde i
middelalderen. De lot guderne være utenfor sine spekulationer og fæstet sig
direkte ved den guddommelige idé, én, usynlig, almægtig, evig, absolut
aandelig og upersonlig. De græske metafysikere var saaledes, meget
mjer end jøderne, skaperne av en kristen gud. Jøderne tilføiet bare sin
Jehova’s brutale personlighet.
At et ophøiet geni som den guddommelige Plato kunde være absolut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
