Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
bringe en række nye historiske omdannelser, trænges en levende,
umiddelbar kjendsgjerning, uten hvilken de endnu i mange
aarhundreder hadde kunnet vedbli at være bare elementer, uten at
frembringe noget. Denne kjendsgjerning manglet ikke
kristendommen : det var Jesu Kristi forkyndelse, lidelse og død.
Vi vét næsten intet om denne store og hellige personlighet,
idel-alt hvad evangeliene fortæller os om ham er saa motsigende og saa
fabelagtig, at vi vanskelig der kan faa tak i nogen virkelige og
levende træk. Sikkert er, at han var de fattiges prædikant; de
ringes, de uvidendes, slavernes og kvindernes ven og trøster, og
at han var meget elsket av de sidste. Han lovet alle fortrykte, alle
dem som led hernede, — og deres antal er umaadelig, — det evige liv
Han blev, som rimelig var, korsfæstet av repræsentantene for den
var den eneste skaper av den guddommelige verden. Den fandt denne
foran sig; den fandt den som historie, som tradition, som Vielse, som
tilvant tænkemaate ; og den gjorde den nødvendigvis til gjenstand for
sine mest ophøtede betragtninger, Saaledes fødtes matafyv.Uen, og st a
ledes utvikledes og fuldkommengjordes de guddomme! ise ideer,
grundlaget for spiritualismen.
Det er sandt at efter Plato var der en slags omvendt bevægelse i
den aandelige utvikling. Aristoteles, den virkelige far til videnskapen
og den positive filosofi, benegtet ikke den guddommelige verden, men
han beskjæftiget sig mindst mulig med den. ßom den analytiker og
eksperimentator han var, var han den første til at studere logiken,
lovene for den menneskelige tanke, og paa samme tid den fysiske verden,
ikke i ctens tænkte, skuffende væsen, men i dens virkelige ytringsformer.
Efter ham oprettet grækerne i Alexandria den første skole for de
positive videnskaper. De var ateister. Men deres ateisme efterlod intet spor
hos deres samtidige. Videnskapen viste mer og mer tilbøielighet til at
avsondre sig fra livet. Hvad angaar den fornegtelse av de
guddommelige ideer som blev uttalt av epikuræerne og skeptikerne, hadde den
ingen indflydelse paa masserne.
En anden skole som fik uendelig større indflydelse, hadde dannet sig
i Alexandria. Det var ny-platonikernes skole. Disse som rørte sammes
i en uren blanding Orientens uhyrlige forestillinger og Platos tanker,
var de virkelige forberedere og, senere, utarbeiderne av de krrstne dogmer.
Jehovas personlige og grove egoisme, Romernes ’ikke mindre
brutale og grove herredømme, og grækernes metafysisk ideåle
betragtninger, materialisert ved berøring med Orienten, var saaledes de tre
historiske elementer som dannet de kristnes spiritualistiske religion.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
