Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
kende herredømme. Staten er magten og den har for sig fremfor
alt magtens ret, tændnaalsgeværets, bakladningsgeværets
triumferende bevisførsel. Men mennesket er saa underlig skapt at denne
bevisførsel, saa veltalende den end kan synes, ikke tilfredsstiller det
i længden. For at avnøde det agtelse, trænges absolut en eller
anden moralsk godkjendelse. Det trænges yderligere at denne
god-kjendelse er saa indlysende og likefrem at den kan overbevise
masserne, saa at disse, efter at være tvunget av statens magt, nu kan
bringes til moralsk at erkjende dens ret.
Det er bare to midler til at overbevise masserne om
hvilken-somhelst social institutions godhet. Den første, den eneste
virkelige, men ogsaa den vanskeligste, fordi den indbefatter statens
avskaffelse, - d. v. s. avskaffelsen av den politisk organiserte
utbytning av flertallet ved et eller andet mindretal, — det vilde være
den umiddelbare og fuldstændige tilfredsstillelse av alle massernes
behov, av alle deres menneskelige længsler; hvilket vilde være
jevngodt med den fuldstændige avslutning av den borgerlige
klasses tilværelse saavel politisk som økonomisk, og, som jeg netop har
sagt, med statens avskaffelse. Dette middel vilde uten tvil være
gavnlig for masserne, men ødelæggende for de borgerlige interesser.
Derfor behøver vi ikke at tale om det.
La os saa tale om det andet middel, som, ødelæggende bare for
folket, tvertimot er dyrebart for redningen av de borgerlige
privilegier. Dette andet middel kan bare være religionen. Den er det
evige fata morgana, som forleder masserne til at søke de
himmelske skatte, mens den herskende klasse, meget beskednere nøier sig
med at dele jordens elendige goder og folkets menneskelige bytte,
deri indbefattet dets politiske og sociale frihet, mellem sine egne
medlemmer, forresten i meget ulike portioner, og idet den altid
gir mest til den som besidder mest.
Der findes ikke, der kan ikke findes nogen ståt uten religion.
Ta de frieste stater i verden, Amerikas forenede Stater eller den
schweiziske forbundsstat, f. eks., og se hvilken vigtig rolle det
guddommelige forsyn, denne høieste godkjendelse av alle stater,
spiller der i alle de officielle taler.
Men hver gang en statschef taler om Gud, det være sig
Wilhelm I, den tyske knut-keiser, eller Grant, præsidenten i den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
