Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa gaae omkring i en hel Mils Afstand fra Kallø. J
Vegyndelfen fulgtes hau altid af en Vagtkarl; men da
han tidt efter lidt alt mere vandt sine Stægtningers
Kjærlighed øg Tillid, btev han tilsidst aldeles overladt
til sig felv.
Saaledes havde Gustav kunnet leve førnøiet og
lykkelig; men hans stolte Sjæl kunde ei glemme, at han
var en Fange, og at han paa en faa forrædersk Vis var
bleven det. Den største Harme var dog at høre de støre
Rustninger, fom Kristian dette Aar (151^) gjorde mod
Sverige, famt de unge danske Adelsmænds Skryderier.
„Denne Gang," fagde de, „skulle Danskerne bedre
vide at benytte sin Fordel. De skulle aldeles
kue og udrydde de fornemfte og rigefte Svenfke.
Siden knnne fattige og ringe danfke Karle gifte
fig med Enkerne og derved komme til Magt og
Rlgdom.^ Dette og flere faadanne yttringer, fom
Guftav stedfe maatte høre, græmmede ham til Hjertet.
Dag og Nat tæredes han af.Sorg og ængstelse. Alt
mere og mere nærmede slg den Tid, da Kristians Hær
skulde falde ind i Sverige, alt mere og mere forøgedes
ogsaa Gnstavs Uro. Tilsidst, det var om Sommeren
151^, tog han sm Veflutning. Han iførte fig
Vonde-klæder og begav sig tidligt. om Morgenen paa Reifen til
Holstein. Han undveg den aabne store Vei, føgte mindre
Stier og skyndte flg saa, at han den anden Dag ved
Middagstid var i Flensbl^g. Her traf han lykkeligvis
nøgle fariske Kjøbmænd, som kom med en Oredrift fra
Jylland og agtede sig til Tydskland. Med disfe fulgte
han og ankom lykketlgt den 30te Septbr. tit den frie
Rigs- og Hanfeftad Lybeck, hvor han skrar af
Vorger-mejter og Raad begjærede og erhotdt Leide og Sikkerhed
at ophotde slg trygt og uantastet i Staden.
Strar derefter kom ogfaa Hr. Erik Vanc^r, optraadte
for Raadet, ktagede over Gnftav s Troløshed og
Utak-nemmetighed mod Vaners Godhed og
Slægt-kjærlighed famt trllede Lybeckerne med Kristians
Fiendskab, om de befkyttede dennes aabenbare
Uven. Men Gustav fvarede frimodigt , at han ei var
nogen tovlig Fange, men en med Svig og
Falfk-hed bortrøvet Mand, fom faaledes havde Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
