Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
ham. Da gik han i Fortvivtetfe med fin titte Ftaade ud
i Osterføen, angreb øg ptyndrede atte Fartoier, være fig
Ven etler Fiende. Tapper, sln, erfaren og kjendende atte
Ofterfoens Vngter og Skjær var han vanskelig at
be-feire, endnu vaufketigere at fiude. Endetig (den ^4de
August 15^6) tykkedes det deu foreuede fvenske og danjke
Ftaade at faae fat paa ham. Han tabte i Staget tre
store Skibe og fire Jagter; med Levningerne af fin Ftaade
skyndte han .fig bort tit Narva; men i Vlekinge bleve alle
hans Slotte og Fæstninger indtague af Kong Fredrik.
Fra Narva begav Norby flg indover Ruslaud i den
Henflgt at ophidfe den rusfifke Storfyrste mod Sverige.
Men Kong Gustav, fom havde faaet Klludfkab om denne
Hr. Severins Hensigt, havde allerede forud skikket et
Sen-debud for at modarbeide den og faae Freden bekræftet.
Dette lykkedes faa vel, at da Norby kom ttl Storfyrsten,
blev han der holdt tilbage i Fængfel i tre Aar. Kun
ved Keiferens stadige Mægling kuude han endeligen
he-fries.
Nu vare hans Lehn tabte, haus Skibe ødelagte,
hans Mænd adfpredte, han felv endelig frygtet, hadet øg
udstødt fra hele Norden. Der var fot ham ingen Lykke
mere at vinde. Han gav fig i Tjenefte hos Keiferen,
fulgte deuues Hære til Jtalien og ftred der med sin
fæd-vanlige Tapperhed. Ved Veleiringen af Florens i
Jta-lien blev han truffen af en Falkonetkugle og endte
faale-des sit nrolige Liv 1530.
K i og tyne n de Kapitel.
Om ^tester Knuts og ^peder Sunnanpæders Dod.
Kong Gustav vedblev at formindske Præsteskabets
Magt. Gripshotm, fom af hans Forfædre var givet tit
et Munkekloster, tog han tilbage fom Noget, der tilhørte
ham gjennem Arvetet, ^ et for Vræfterne uhørt
Over-greb, men glædeligt for Adelen fom et Vink, at ogfaa de
l Fremtiden kunde faae tage titbage de Eiendomme, fom
vare bortfkjænkede af deres Forfædre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
