- Project Runeberg -  O. T. /
72

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

kastede han Roser ned. Pigerne sprang strax til for at
opsamle Blomsterne, men Cavalererne vilde ogsaa have
dem, og de vare stærkere; derfor stødte de med Kjækhed
Damerne til Side, saa et Par af disse satte sig ved det
ned paa Steenbrøen øg sik ingen Roser; det var en lystig
Spøg; „Dn er en vøv Een! dæn sal dei paa Hæren, ø
Du ku dou ette ta^en!"^ fagde den første Elsker til sin
Dame øg stak nn Rosen i Vestelommen.

Alle sik dandfet, alle Pigerne, selv Børnene, de
sprang jø øm ude paa Brøen øg sang selv dertil; kun
Een stød forskudt: Sidsel med de fammcngrøede
Øien-bryn, huu smiilte, løe høit, Jngen blev hendes Dandser.
Da rakte Peer Krøbling Viølinen til een as de unge
Karle, øg bad ham spille, thi han vilde øgsaa „øire"
Benene lidt. Pigerne trak sig tilbage øg sladdrede med
hinanden; men Peer Krøbling skred røligt fremad hen
til Sidsel, sløg Armene øm hendes Sider, og de
dand-sede en hvirvlende Dands. Sophie loe høit derøver,
da fæstede Sidsel sit fælsømme Blik øndt øg
gjennem-børende paa hende. Ottø saae det, øg Pigen øar ham
døbbelt modbydelig og asskrækkende. Alt som det
mørk-nedes, blev Forsamlingen livligere, de to dandfende
Par-tier smeltede sammen i eet. Siden da det blev mørkt,
da Øltønderne vare tømte, Kanden sørnyet øg igjen gjørt
tøm, vandrede de parviis syngende børt. Nu begyndte
først Glæden, Øllets mægtige Virkning. Nn spadserede
de i Skøven, sulgte hjem, søm det kaldtes; det blev en
Vandring til den lyse Morgen.

Otto og Vilhelm vare gaaet ud i Alleen, øg dem
tilraabtes et taknemmeligt Gødnat før den lystige
Efter-middag.

„Nu virker Trølddømmen!" sagde Vilhelm, „Øllets
magiske Krast! Nu begvnder Bacchanalet! rækker De deu
smukkeste Pige Haanden, hun giver Dem strax Hjertet!"

^ „Dn er en daarlig Een! den faldt dig vaa ^uldereu, og Du
^unde dog i^e tage den!^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free