Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Jhvormeget de gamle Sagn interesserede Otto, det
syntes dog, som han hellere hørte den simple Karls
Rai-sønnement øver Familien, der var blevet ham saa kjær.
Tale øg Tanke bevægede sig om Gjenstandene der.
Vil-helm var og blev ham dog kjærest; han erindrede, med
hvilken Mildhed han havde rakt ham Haanden til Forlig,
da han selv stødte ham fra sig. Søm en smuk, kørt
Drøm syutes alt uu de glade Sommerdage her, det hele
Besøg.
Der laae eu Trang høs Otto til at udtale siu
For-biudtlighed; felv Stoltheden, der var et Gruudtræk i haus
Characteer, bød ham det. Vilhelms Heugiveuhed, hans
Ønske øm varigt Venskab syntes Otto at maatte belønne;
dersør var det vist, at han i det Par Ord, som han før
Overfarten øver Lille-Belt gav Karlen med tilbage,
til-føiede: „Vilhelm, vi fige herefter Du til hinanden, det
er meer fortroligt!" — „Han er den Første, jeg har
givet mit Du!" sagde Otto, da Brevet var afsendt.
„Det vil glæde ^haml ^ er da ogs^ ^ng^g kommet
ham imøde, men han sortjener det!"
Faa Øieblikke ester sortrød det ham igjen. ,,Jeg er
dog en Nar, som de Andre!" sagde han og ønskede at
kunne tilintetgjøre Papiret. Han kaldtes ombord.
Lille-Belt er knn en Flod mellem Landene; snart var han
paa jydsk Gruud, og Pidskeu smeldede og Hjulene gik,
som Lykkens, op og ned, dog altid fremad.
Seent paa Astenen kom han i Herberg. Fra det
eensomtne Værelse sløi Tankerne i modsat Retning, snart
til Bedstefaderens stille Gaard mellem Klitterne, snart til
det livlige Herresæde i Fyen, hvor de nye Venner boede.
Han havde aabnet sin Kuffert og fremtaget, hvad der laae
øverst, Krandsen med Egebladene, øg den smukke Bøuguet,
hau fik denne Morgenstund.
De Fleste paastaae jo, at hvad man tænker meget
paa, derom drømmer man øm Natten; Ottø maa da
have tænkt meget paa Vesterhavet, thi det var øm dette
øg ei om de nnge Damer, han drømte hele Natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
