Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
kelse kom dem imøde. Det var R øsa lie, den gamle
Rosalie.
„Vi have her intet blivende Sted, vi ile Alle mod
det Tilkommende!" sagde den gamle Præst. „Styrk
Eder nu ved Mad og Drikke! Legemet kan ikke lide som
Sjælen! Vi have fulgt ham til fit Sovekammer; hans
Seng var vel redt! jeg har læft Aftenbønnen, han føver
i Gud øg vil vaagne før at see hans Herlighed! Amen!"
„Otto! Du kjære Otto!" sagde Rosalie. „Den
bittreste Dag bringer mig denne Glæde! Hvor jeg har
tænkt paa Dig! Du skulde derovre mellem Fremmede
høre, at l^ var død! Jugen der knude føle din Sørg!
intet Øie skulde Du fee græde før, hvad Du havde tabt!
Nu er Du her! nu, jeg tænkte Dig faa langt borte! det
er et Mirakel! først idag kunde Du have saaet Brevet
øm deu Saliges Død!"
„Jeg vilde overraske Eder!" sagde Ottø. „Mig
sørestød en sørgelig Overraskelse!"
„Sæt Dig, mit Barn!" sagde Præsten, øg drog
ham ned ved det dækkede Bord. „Naar det Træ salder,
der gav os Skygge og Frugt, sra hvilket vi have ud^
plautet Stikliuger og Frø i vør egen lille Have, da kunne
vi nøk see paa det med Veemod, sole Savnet; men man
maa ikke glemme sin egen Have, ikke glemme at opelske,
hvad vi have vnndet as det, ikke høre op at leve for de
Levende! jeg savner, som J, det stolte Træ, der srydede
min Sjæl og mit Hjerte, men jeg veed, det er plantet
om i en bedre Have, hb^ Christus er Urtegaardsmanden."
Præstens Jndbydelse, at blive hos ham uuder Be-
søget i Hjemmet, afslog Ottø. Sit eget lille Kummer i
Sørgehnset vilde han alt indtage denne Nat; øgsaa
Rosalie vilde tilbage.
„Vi have meget at tale sammen," sagde Præsten øg
lagde sin Haand paa Ottos Skulder. „Næste Sommer
trykke J neppe min Haand, den trykkes vel as
Grøn-sværeu!"
„Jeg kommer her i Morgen!" sagde Ottø øg kjørte
med den gamle Rosalie tilbage til Hjemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
