Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
men nn er jeg meget bedre, jeg vil sove, det styrker!
Saa smilte han til mig og lukkede Øiueue. Han laae
ganske stille; jeg læste min Bon, gik sagte, for ikke at
vække ham, han laae endnu usoraudret, da jeg kom
til-bage. Jeg sad lidt ved Siden, hans Hænder laae uden
for Dynen, jeg rorte ved dem, de vare iiskolde; da blev
jeg forskrækket, jeg berørte yans Pande og Ansigt. Han
var død! død udeu et Krampetræk."
Læuge talte de euduu sammen øm den Asdode; først
mød Midnat fteg Otto op ad den smalle Trappe til det
lille Qvistværelse, hvor han som Barn og Dreng havde
sovet. Alt stod l^ som sor et Aar siden, kuu i eu mere
pyntelig Orden. Paa Væggen hang den sortmalede Skive,
hvor han engang havde rammet tæt ved Eentrum.
Skøi-terue laae paa Kømmodeu ved Siden af den nikkende
Gibsdnkke. Den lange Reise, den rystende Overraskelse
ved Hjemkomsten, havde stærkt angrebet ham; han aabnede
Vinduet, eu stor l^id Sandbanke, tæt nden for, stod som
en Muur soran og borttog al Udsigt. Hvoroste havde
han ikke, som Barn, i de ved Regnen fremkomne Furer
i Saudet og ved de løsrevne Stykker, daunet fig Billeder,
Byer, Taarne øg hele vandrende Armeer; nn var det
knn en Muur, der miudede om et Liigklæde. Eu
lille Strimmel af deu blaa Himmel var syulig imellem
Huset og Skrænten as Bakken. Aldrig havde Otto endnn
sølt, aldrig tænkt over det at staae ene i Verden, det at
Jngen ved Blodets Baand maatte elske ham.
„Ene, som i denne tause Nat, staaer jeg i Verden.
J den store Menneskevrimmel er jeg dog ene! kun eet
Væsen kan jeg kalde mit! kuu Eeu kan jeg, som Broder,
trykke til mit Hjerte, og jeg gyser sor Mødet, velsigner
Tanken: var hnn død! — Fader! Dn styrtede eet Væsen
øg gjorde tre ulykkelige. Jeg har aldrig elsket Dig ! der
voxte Bitterhed i mit Bryst, da jeg lærte at kjende Dig !
Moder! dine Træk er døde af min Erindring, Dig skatter
jeg! Du var Kjærlighed, Du ossrede Livet, meer eud
Livet for deu! bed for mig hos din Gud! bed sor mig,
J Døde! dersom der er eu Udødelighed, dersøm ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
