Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^78
„Jeg skal vel hilse R øsa lie fra Dem^" spnrgte
hnn tilsidst.
„De bliver her endnu i tre Uger", sagde Ottø,
„det er altsaa endnu sor tidligt at tale om Afskeden."
De kommer her jo næsten aldrig," svarede huu.
„De har bedre Steder! Baroueus Søster seer Dem
nøk lidt ostere; hnn skal være ett smuk øg meget kløg
Pige; ntaaskee man snart tør gratulere^"
Ottø blev blødrød.
„Til Føraaret vil De reise udenlands," vedblev
huu, „vi saae Dem da ikke at see i Jyllaud, ja ntaaskee
kommer De aldrig mere der! det vil bedrøve den gamle
R øsa lie. Huu hølder saa utrøligt meget af Dem.
J alle de Breve, jeg her har faaet, vare Hilsener til
Hr. Thøstrnp. Ja, jeg har en heel Deel til Dem;
men De kommer ikke for at modtage dem, og jeg kan
jo ikke gjøre saadan ett ung Herre Visit. Før gammelt
Venskabs Skyld lader De mig vel være den Første, der
kan førtælle dem hjemme øm Forlovelsen!"
„Hvor kan De salde paa den Tanken" svarede
Otto. „Jeg kommer i saa mange Hnse, hvor der er
nnge Damer; skulde Hjertet have Deel deri, da saae
det slemt ud. Jeg har megen Agtelse for Frøken
Sophie, jeg taler med hende som med Dem. Det er
det Hele. Jeg mærker, den kjøbenhavnske Luft har virket
iud paa Dent; her i Byen skal man nu altid forlove
Folk. Det kommer sra de andre Damer her i Huset.
Hvor kan De tro paa slige Historier!"
Maren spøgte nu ogsaa derover, men da de
skiltes ad, satte huu sig hen i Krogen, kastede det lille
Forklæde op over Ansigtet og græd ntaaskee,
sordi hnn snart skalde sorlade den levende Hovedstad,
hvor huu havde været sytten Gange paa Comedie, og
dog ikke seet Ulvesvælget.
„Forlovet!" gjentog Otto for fig selv, og han
tænkte paa Sophie, paa Fætteren og sin egen Barttdom,
den stod sont en tung llveirssky paa hans Himmel.
Mange Tanker gik gjennem hans Sjæl^ han erindrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
