Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22^
^g har Du grædt dit ^ie træt
Da bliver Dn om fjertet let.
Thi Sorgen, om deu eud er stor,
^ hine Taareverduer boer!
Troer Du, at han, som stner glad
Selv ^rhbet paa de^ mindste Vlad,
^an, som det ^ele stræber til,
At han en Verden glemme vil^
^II.
Lægen sra Nyborg, som havde besøgt en Syg paa
een as Nabøgaardene, aslagde sin Visit hos Familien og
hørte til Evas Sundhed. Man havde bedet ham at
overnatte, hellere at kjøre hjem i Mørgeustuuden , eud
saa seent paa Aftenen. Han lod fig overtale. Otto
fandt ved sin Tilbagekomst ham og Familien i dyb
Con-versation. De talte om Gjengangerbrevene.
„Hvor har De værete" spurgte Froken Sophie, da
Otto traadte ind.
„De seer saa bleg nd!" sagde Louise. „Er De
„Jeg sølte mig ikke vel!" svarede Otto. „Derfor
gik jeg lidt ned i Haven. Nu er jeg fuldkommen bedre."
Og han tog Deel i Couversationen.
Den søuderkuusende Smerte havde opløst sig i Taa^
rer, Tanken havde reist sig igjen fra sin Bedøvelse øg
søgte et Lyspunkt at slutte sig til. Man sortæller om
Maastrichts mægtige Huler, hvorledes de strække sig i
dybe Gauge og mægtige Pladser, i hvilke Lyden taber sig,
og hvor Lyset, der ikke kan naae de nærmeste Gjenstande,
knn brænder som et Jldpuukt. For at satte dentte Tom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
