- Project Runeberg -  O. T. /
253

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22^

saaledes blev det høit paa Dagen, før begge Herrerne
viste sig ved Kaffebordet; Kammerjunkeren var allerede
herovre paa Gaarden, og mere pyntet, end sædvanligt.
„Hr. Thostrnp skal være een as de Jndviede!"
sagde Frueu. „Jasteu først faae de Fremmede det at
vide. Kamtnerjuukereu og miu Sophie ere blevue
forlovede."

„See, det var i det klare Maaueskiu, Hr. Thostrup,
at jeg blev saa heldig en Mand!" sagde Kammerjunkeren
og kyssede Sophie paa Fiugerspidserme. Hau rakte deu
anden Haand til Otto.
Dennes Ansigt blev usorandret, et Smiil spillede
ham om Læberne: „Jeg gratulerer!" sagde hau. „Det
er jo altsaa eu Glædesdag! Var jeg Digter, skulde jeg
skrive Dem eu Vise!"
Louise saae paa ham med et foranderligt Udtryk
af Smerte.

Vilhelm kaldte Kammerjunkeren Svoger og rystede
leende begge hans Hænder.
Otto var ndsædvanligt oprømt, spøgte øg loe.
Damerne gik til deres Toilet, Otto i Havett.

Han havde været saa vis paa Sophies Gjenkjær^
lighed. Hvor gjerne hørte hnn ham fortælle, med

hvilket Udtryk hvilede da ikke hendes Oie paa
Hendes fmaae Drillerier havde været ham Stadfæftelfe
paa, at det Haab, han nærede, ikke var Selvskuffelfe.

Huu var det Lys, hb^^n Tanker havde dreiet
fig. Kjærligheden til hende var ham en god Engel,

der saug Trøst og Livslykke i haus mørke Øie^
blikke.

Nu — var pludseligt Alt sorbi. Det var, som

Engelen havde sorladt ham ; den Kjærlighedsslamme,
der saa ganske opfyldte Sjælen, var i eet Moment

flnkket til den sidste Gnist. Han sølte ingen Smerte,
ingen Liden, men en Tømhed. Det var, søm Aanden
havde sorladt hans ^Sjælelige. Sophie var blevet l^
fremmed, l^nd^s aandfnlde Øine, som smilede Kjærlighed
til Kammerjuukeren , syntes ham Antomatets sjælløse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free