Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—20———
og see vort Spil, og naar vore Roller ere ude, vi
ogsaa komme hen imellem Tilskuerne og see Eftckkonsp
merne spille det gamle Drama i nye Costumer. Da
ville vi vist betragte Alt med ganske andre Oine, end nu
vi staae paa- Brædderne. Mange Sorger og Taarer
blive os da, hvad nu Barnets Graad over det
sonderbrudte Legetøi er for den Ældre. Da ville vi vist
erindre Jordlivets Sorger, saaledes, som vi nu huske
vor Barndoms; det Smertelige er glemt; de enkelte
sorte Puncter tjene kun til at sætte Baggrunden i et
stærkere Lys.
Det kunde være ganske interessant, blot alene
saadan hvert tredie Aarhundrede at aflægge et lille Besøg
paa Jorden, for at see alle de Forandringer, Coulisser
og Bagtepper, Dragter og Repertoirer undergik. — Tidt
vilde man da vist troe at gjenkjende den samme Acteur,
men fremtraadt i et nyt Stykke, i ny Dragt og ved
andre Decorationer. Mangen Seene vilde vist ligne den
i et ældre Stykke, ja mangt et Drama blot synes
gjennenrseet og afpasset efter Tidernes Tarv. Et Blik i
Historien viser os, at det altid har været saaledes — og
som det var, vil det blive.
Under disse Betragtninger var jeg allerede midt i
Colonnade-Gangen; uvilkaarlig hævede jeg Hovedet
iveiret og saae alle Slottets Værelser oplyste; men jeg
studsede slet ikke derover, jeg var saa beskjæftiget i Tanken
om Fremtiden, at det-Nærværende slet ikke virkede paa
Mig. — Midt paa Slottets Hovedbygning var et meget
hoit Taarn; i Gaarden vrimlede der as Mennesker, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
