- Project Runeberg -  Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. 3. Oplag /
31

(1840) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—31—

Foleri villet ud. Du er jo bleven mig en levende
Taareperse og kan saaledes hverken bruges i Livet eller i en
Roman; til det Første er Du for original og til det Sidste
er Du ikke original nok, man kommer’saa let til at tænke
paa Werther og Sigwarth.“

„Lhkkelige Menneske,“ afbrød han mig, „hvem der
dog havde Dit Lune! — der gives Oieblikke i mit Liv, i
hvilke jeg kan ligesom gjennemskue mig selv; en hexl
Verden aabner sig sor mig, og jeg skner ind i en
Uendelighed,.der opsluger mit hele tænkende Væsen. Du ryster
med Hovedet; troer ikke det Overnaturlige, der saa
synlig slynger sig igjennem Alt; er det ikke et Mirakel, at
Jorden hænger paa Intet? Forklar mig, hvorledes der
i det lille Froe kan ligge Spiren til et heelt Tree, der“
atter i det Uendelige vil bære nye Spirer. Hvad er det
som gjor, at Du kan bevæge din Haand, naar Du vil
det? Hvorledes staaer Tanken i Forbindelse med det
Legemlige? Har Du aldrig tænkt derover? — O det er
en frygtelig Følelse, at ville trænge gjennem det
Ubegribeliges Slør. Det bringer knn til Vanvid, og dog
henfalder jeg saa oste til denne srhgtelige Grublen. Hvad
er vort eget jeg? Hvad er det, som tænker og foler inden
i os? Ofte spørger jeg mig selv derom, og naar jeg
davil udgrnnde det Undgrnndelige, min Tanke ligesom
trænger ind i sig selv, da svinder Alt omkring mig, og
jeg svæver i et bundlost Svælg, der bringer min Hjerne
til at shde.“

„Men, bedste Ven!“ afbrød jeg ham, „Sligt maa
man aldrig tænke over. Hvorledes skulde det Endelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcfodreise/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free