- Project Runeberg -  Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. 3. Oplag /
115

(1840) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

——115——

Od smitter Eders glubske Sind, vi trde da vor Næste,

Som fordum Eders Adelomasnd og de eatholske
Præste
Doe maae og skal Du, det er vist, selv om Du Guld kan grave,
Thi ret paa canibalsk Maneer hist oppe J os ade.

Hat Hævn er sod. — Vi har en Flod, som bruser srem med Torden,
Den kaldes Lethe her til Lands og kommer ned fta Jorden.

Der skal Du ned, hver Draabe der har Himmelen sorbandet,

Tidt har den næsten druknet oo, som dog er vant tll Vandet!" —
Han taug. — og nu lod der et Brol, saadan it in Spontini!
En Hvlrvel fuld as dyb Essect, som Skadeno as Roosini.
Soldaterne sra Vagten kom, her stod jeg som en Synder,

Min Dommer sagde mig Farvel og gik — (det var en Flynder). —
— Nu blev jeg ttd as Byen sort, sulgt at en talrig Skare;

Een peb, een skreg, de Gamle grcrd og bad: „Gud os bevare!"
Snart var jeg ved det store Maal, man bandt mig Been og Hænder,
Jeg blev saa kold, en Tappenstreg slog alle mine
Tænder
Men det var kun et Øieblik, snart kom min Ro tilbage,

En herlig Hvile ventede paa mange tunge Dage.

Vort Liv er kun en Morgendrom, hvori vi tidt maa gradez

Er Natten endt, vi vaagne skal til Livets bedre
Glæde
Paa Jorden savner Ingen mig, jeg stod jo der saa ene,

Vruus det-sor, Elv, Din vilde Strom hen over mine Bene.

Jeg saae, hvor Floden rullede sra Alippens dybe Hule;

Med broget Skjær de Bølger steg·, de hvide var· og gule.

Dog længe stod jeg ei paa Land, barsk tog man mig i Frakken,
Og hovedkuldo i Floden ned jeg styrtede sra Vaklen.

Jgjennem Vandet vidste jeg bestemt, jeg maatte fare,

Dog solte jeg til intet Vand — sat sige, as det klare).

Paa Bunden laae jeg taus en Stund, slukt var ei Livets Kjerty
Jeg laae i deiligt blodt Papir og lugted Trykket-Sværm

Ved alle Neeensenter! ja ved alle hase Kragerl

Den hele Flod, det saae jeg nu, bestod af trykte Sager.
LeilighedoWerd i alle Sprog, Tragoedier, og Romaner,

Lovtaler, Kroniker med meer; kort, lidt sor alle Gaaer. —

Paa Flodens Bund jeg mærkede til nogle skarpe Kanten

Og sandt da, at her brolagt var med lærde Folianter.
Voghandlere — at sige Skrog — som Fiske slod i
Vandet
Og sosyg blev jeg, sont jeg ret bekikked· Eet og Andet. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcfodreise/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free