Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— 117 ———
En med sin Tunge-C Ragekniv babeerte Folk i Nakken,
En Anden maalte Mandens Værd, som Stladet var i Frakken.
— Svlv·Lamper hang paa hver en Green i Havets Buegange,
For Fugle hang Snuusdaaser der og spilled’ smukke Sange.
—Jeg gjennem Havet Maanen saae, ei bleg, nei grvn som Sivet;
Da kom en Mo, det var en Aal, saa slutter jeg sra Livet.
Hun havde ret studeert Pctrark og sukkede Sonetter,
Rundt om os blev det mere lyst ved Qinened Raketter.
“·Gaae ei tilbage," sagde hun, “bliv her, cum Elskovg Bagat,
Hist ændses ei dit lille h med sine tvende Streger.s·)
Her hvad jeg spaaer: gaaer Du derop og vover Vers at lave,
Da venter Dig kun Skjand og Stod, tilsidst en snlten Mave;
En Mage-Aand vil fdlge Dig og nede til at skrive,
Men tro Du mig, Din Digter-Krands vil kun as Tiddler blive.
Var min! siig, Du er Kotzebue, som Sand tragoediseerte,
Hvad eller skriv Fortrrlliiiger as Clauren ereerpeerte; —
Jeg lafontainisk elsker Dig — FarveU jeg gaaer at grade·’l —
Nei, tænkte jeg, nu maa Du op, hun skrammede din Glade;
Vel har jeg ingen Frander hist, og let jeg kan forsage,
Dog Himlen staaer med Stjerner smaa, som for i bedre Dage.
Lad Verden smile sornemt kun ad Barnets gyldne Drømme,
For Socratett stn Himmel vandt, han maatte Giften tomme.
Men planter jeg kun Tiddler hist, Gud veed, det gjor’ saa Mange,
Vor ogsaa Tiddler krandse mig sor mine slette
Sange
Farvel Du Hav! — Hist for en Stund dog glatteo Sorgens Rune
Ved Idas barnlig fromme Sind, ved-dettes Vid og Lune.
TilbagesNeisen blev bestemt ved aarle Morgenrøde,
Skjult laae det dog i Skjæbnens Bog, hvad end mig kunde
modeDet hele cedle Publicum sig spændte sor min Klokke,
Madnmmer, Fruer, Frokener, ja hele Jontsru·Flokke,
Og Cavalerer, ja min Tro! en deilig broget VrimmeL
Jgjennem een af Pillerne man steg til Havets
Himmel
Ahokkkn var min Adjutant, den er lidt krnrn i Ryggen,
I Nyt han var fra Tcp til Taa, kun slidt var Lsatte-Skyggen.
Syv Favne var tilbagelagt, thi hurtig frem vi fore,
(,1·illad jeg bruger her en Stmnp af Vürgers Leonore):
R) Den gode Mand betegnede sit Navn i den flydende Post vcdz h — .-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
