Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— 131
—
af Dem; troer De, at jeg skulde være deu Sidste, der
opmuntrede, dersom jeg mærkede mindste Spor af
Digteraand? — Nei, gaa De heller hen og lær at sye
Skoe, eller snit Svovlstikker, saa gjør De dog
Noget—Jseg er ikke den Første, der siger Dem disse Sandheds
Ord; Deres gamle Skolemadanime, en fleersidig, upartisk
Kone, har endnu thdeligere sagt Dem det, da hun hver
Dag fortvivlede over Deres magelose Stupiditaet;
sinei der bliver aldrig noget af ham!“ — — — men jeg
er selv ikke klog, at jeg vil spilde Tiden med saadan
Tale, men med det Første skal De paa Tryk høre fra
mig; — naar De seer en uforsksammet Recension, saa
kan De vide, den er sra
mig-
„O Gud hjælpe mig! det er bestemt min lærde
Amagerkone, der har forklædt sig,“ sukkede jeg. „Men
Kicckc! Viis dog Skaansel mod en ung begyndende
Forfatter! Siig mig Feilene! giv mig Grunde ...;“
„Grundei“ svarede han, „naar har De hørt, at
Folk af min Race give Grunde! Gaa i Land, snart
skal De høre fra mig.“
J samme Øieblik slog han mig med sin Stok lige
over Næsen, saa St. Peders Briller fløi over Bord
og forsvandt iBolgerne, og med dem var ogsaa
Vandmanden borte; men jeg stod flau og ene ved den nøgne
Strandbred, og følte mig intet mindre end skikket til at
skrive et smukt Slutnings Capitel.
Hvad er nu her at gjøre? — jeg veed kun een
Udvei; Vandmanden lovede mig en Reeension, maaskee
Læseren vil kjøbe denne, naar den kommer ud, og lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
