Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
lidt frisk, uvorren Kritik; bare ingen Kjærlighets«
erklæringer. Aa, det var længe, længe siden
det var forbudt. Gutter var saa blyge og generte,
det havde hun da lært; men det var ikke altid
saa let at huske, for Piker var saa anderledes.
De taalte saa godt en Kjærlighetserklæring, ja,
de forlangte den og længtet efter den altid. De
maatte høre og se, at de var elsket, forsikres om
det atter og atter. Og nu var jo «Gutten» 22
Aar. Saa var det vei snart ikke Grænser for,
hvor man maatte passe sig for Overilelser.
Kaare stod smilende og saa paa hende: «Det
er saa Moro at se dig ta i Blomster, Mor.»
«Hvordan da?»
«Du holder dem akkurat som Tante Louise
holder om de smaa nyfødte Kyllingerne. Det
er saa komisk.»
Han tok sig en Rundgang og saa paa Ro=
serne, mens Eli satte Resedaen i Vand. Den
gamle vidbremmede «Feriehatten» sat ham langt
bak i Nakken, Skjorten var aapen i Brystet og
Ærmerne opbrættet; han havde faat paa sig den
deilige Arbeidsdragten, han elsket, og som klædte
ham saa storartet.
Hans fine, ovale Raceansigt med de faste
Linjer og de fløielsbrune Øine, som straalet af
Intelligens og Humør, var aldrig vakrere end
under denne gamle, medtagne Halmhat. En brun,
tæt Lug laa nedi Panden, og naar han smilte,
lyste det festligt af stærke, hvite Tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
