Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Kaare saa utover.
«Ja se! Hvor snilt af dem. Og saa slikt et
Veir! Flaggene staar som glorøde Flammer i
Sola. Imorgen maa jeg styrte afsted og hilse
paa dem allesammen.»
Eli nikket. «Ja, det maa du sagtens.»
«Lidt trangere synes jeg Dalen er blit. Og
Fjeldene forfærdelig høie. Det er vei det, at
det var saa fladt dernede. Men her er allikevel
lysere. Og saa slik som Sirilla skinner i Sola.»
De stod tause en Stund.
Eli saa paa ham fra Siden, halvt stjaalent,
forskende og inderlig ømt. Hans Ansigt var
pludselig blit alvorligt, og hans Uttryk saa
fjernt og fremmed. Og med en Gang gik det
som en Smerte igjennem hende, at hun egentlig
ingenting vidste om dette unge Menneske, som
stod her hos hende med Mandens Alvor i sit
Væsen. For hende havde han altid vedblit at
være Barnet, som skulde ledes, elskes og pleies
og holdes utenfor alle Livets Vanskeligheter. Og
sammen med hende kom ogsaa uvilkaarlig Bar»
net frem igjen i ham. Men sikkert tænkte
han nu Mands Tanker om hende og sig selv
og alle Ting. Han havde vært tidlig utviklet,
hans Intelligens og hans Iagttagelsesevne var
skarp. Og han vidste jo, at hendes Liv havde
vært vanskeligt, og at hun havde gaat utenfor
de slagne Veie. Alt i Skoletiden havde hun tait
med ham om Religionen, sagt ham, at for hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
