Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Eli famlet efter Ordene.
«Hvorfor? Aa, si mig hvorfor, Kaare?»
«Nei, jeg vet ikke, men ...»
Han stanset pludselig.
«Har du — længtet efter en Far? Savnet,
mener jeg . . . Var det det, du mente, Kaare?»
«Nei da, jeg mente ikke noe videre; men
jeg er glad i Sverre, vet du; han var næsten
som en Far for mig. En forfærdelig god Ven
ialfald. Og jeg syntes Synd paa ham og ønsket,
at du ogsaa kunde vært glad i ham. Det var
jo noksaa naturligt, ikke sandt? Men se for
noen Jordbær!»
De var kommet ut af Havens brede Midt*
gang med de farverike Blomsteralléer paa Si*
derne, og nu laa Kjøkkenhaven for dem, vei*
stelt og mangfoldig i sin brogede Rigdom.
«Nei Mor, hvor herligt! Jamen har dere
vært flinke. Jeg er næsten lidt bitter, naar jeg
ser, hvad du og Tante Louise har utrettet her
paa disse faa Aarene; dette skulde nu egentlig
jeg ha gjort. Jeg var saa vant til Haven og alt
Stellet her.»
«Ja, Jorden er et morsomt Element at ar*
beide i; men paa dig venter Storfossen med
sine Tusinder af Hestekræfter; det er da ikke
daarligt det heller, skulde jeg mene!»
«Nei, selvfølgelig, men . . .»
«Men?» Hun saa ængstelig paa ham: «Du
angrer da ikke, Kaare?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
