Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sverre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Fingre at famle over Strengene, og de gamle
Toner sang sig atter frem i hans Sind. En
efter en kom de hjemlige Slaatter og Sange og
smeltet Isen om hans Hjerte, og det blev Dag,
før han la Fela bort.
Og i de Aar som siden var gaat, havde
Fela atter vært hans Hvilestunders bedste Glæde.
Men da Eli saa kom tilbake til Bygden igjen,
vaagnet Haabet paany i ham, indtil han saa, at
Hans Holdt endnu stod imellem dem, om han
end var langt borte. Hans Skygge var der altid.
Og Sverre gled igjen bort i sin Drømmeverden
med Fela og alle de rare og underlige Ting,
som Fossens Kraft skulde gi Liv, naar Tiden
engang kom.
Kaare blev hans Ven og Lærling i alt prak«
tisk Arbeide, og han kom til at elske den Gut«
ten med en Kjærlighet, som han blygdes for og
klodset forsøkte at skjule.
Saa hændte der noget, som endnu en Gang
fik hans Hjerte til at banke i et Øiebliks Haab.
Hans Holdt kom hjem som en brudt Mand og
døde.
Men Eli var ikke som andre. Hun havde
tat feil af sig selv engang; nu var hun ræd. En
havde eiet hende helt, og ham tilhørte hun,
trods alt. Og hun havde engang valgt for sit
Liv. Hun var ung dengang og angst for En«
somheten. Hun var ung, og Livet kaldte paa
hende med tusind Røster. Men en Ting var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
