Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Ingenting til Sagbruket; det havde været meget
interessant. Og Enden blev, at hun sa: «Ja,.Dear;
saa gaar jeg med dig — for en Tid.»
Og Harald Haave fra Lillefjord havde nær
ropt et himmelhøit Hurra! Endelig, endelig
skulde han komme hjem og gjøre Bølger i Gaase«
dammen! Her forsvandt han; hjemme kunde
han bli en Høvding.
Og nu sat han her i en af Norges Fremtids«
bygder og følte sig som en Konge i nyerobret
Land. Helt var det desværre endnu ikke ero«
bret, men nu var det hans Sak at vinde de
Indfødte ved sit Smil, sin Forstaaelse og Gene«
røsitet. Han vidste en Del om Menneskene og
havde lært at omgaaes alle Racer og Folkeslag.
Han delte dem i to, de arbeidende og de snyl«
tende; de som vilde frem, og de som sat tungt
paa sin Bak og ingenting vilde. Som disse gjen«
stridige Bønder heroppe. De sat og ruget over
sine rosemalte Pengekister og sit mugne Staburs
flesk som Troldene i Fjeldet. Som nu denne
Gunnar Præstgard. Men længe skulde de ikke
faa sitte der og gumle paa sine tusindaarige For«
nemmelser; den nye Tid skulde komme over
dem som et Styrtebad og sope ut alt det gamle
Skrammel.
Og dertil skulde Fru Eli Runge hjælpe ham.
For det var jo det, at hun likesom sat der og
var lidt af en Helligdom for denne sentimentale
Fossehistoriens Skyld. Det mest upraktiske Vrøvl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
