Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
et næsten umærkeligt Suk. Men saa skjøv han
ganske tydeligt de Tanker tilside og sa let og
med et ganske andet Smil:
«Men siden vi talte om Blomster. Min
Gartner kan ikke skaffe mig de blaa Iris, som
jeg har beundret i Deres Have. Skulde De
ville overlate mig en eneste liten Rot, Fru Runge ?
Jeg elsker den blaa Farve.»
«Saa. De har nok Tid til alt, Hr. General«
direktør. Men saa gjerne selvfølgelig, Vi har
mange af dem.»
«Tusind Tak. Aa nei, De vet ikke alt man
maa savne, naar man sitter i en stor Bedrift —
i et Plankehus paa en Prærie, som jeg har gjort »
Han smilte igjen med det lidt vemodige,
klædelige Smil. «Vet De, Fru Runge, at efter
Ukens opslitende Arbeide var min Søndagsfor«
nøielse at gaa i Kirke. Høre paa en halvdannet
Præst, som malte Fanden paa de graa, nakne
Væggene.»
«Ja, det kan ikke ha vært overdrevet mor«
somt.»
«Nei nei, særlig for mig, som ikke var op«
draget slik. Vi gik ikke meget i Kirke hjemme.
Og jeg elsker det lyse og vakre, Farver og Livs«
glæde. Jeg taaler ikke det graa og uskjønne,
og et slikt Jammersminde af en svartklædt Præst
kan jage mig til Verdens Ende.»
«Hvorfor gik De saa i Kirke?»
«Hm; De spør saa troskyldig. Jeg gik natur«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
