Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
alt det som bringer raskere Utvikling? Her er
Maskiner og Telefoner i hver Gaard snart, Hr.
Generaldirektør; ja like op paa Sætrene. Nei,
da synes jeg snarere man er lidt for ivrige til
at ta efter. Veldædigheten begynder endog at
stikke Hodet frem her; det er ikke noget
godt Tegn.»
«Hvad behager?»
Hun rystet paa Hodet:
«Nei, det er et daarligt Tegn, Hr. General«
direktør.»
Han trak paa Skuldrene.
«Tja. Men hvad vil De gjøre. Et Samfund
kan nu likesaalidt som et Menneske vedbli at
være i Uskyldighetsstanden evindelig.»
«Derom vet jeg lite. Tiderne skifter; men
kunde ikke Kjærnen bevares? Ialfald, — kan
vi ikke la de Mennesker være i Fred, som ikke
har Bruk for vor Veldædighet ?»
Han saa paa hende, og hans Blik var mildt
bedrøvet.
«Desværre, desværre; Verden kan ikke styres
med en saa himmelblaa Idealisme. Livet er haard«
hændt, Fru Runge. De vet, den stærkeres Ret.
Og hvad er der ikke for Disharmonier i selve
Naturen.»
Hun var en Smule utaalmodig.
«Jeg taler ikke om Verden, men om det som
foreligger. Jeg taler om denne Bygden og de
Mennesker som bor her. Jeg taler heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
