Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Far og Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
131
det. «Ja Takk og Ære for Maten,» sa han,
og de reiste sig alle.
Gunnar gik ind til sig selv, og Per tændte
Pipen og gik ut, mens han mumlet: «Det var
svært so tidleg han kjem att fraa Byen idag.»
Da han var ute, sa Stor=Anne, som sammen
med Liv ryddet det hvite Potettraug, Smørdallen
og Melkebunkene af Bordet: «Per er Gut som
bær Aari sine godt, det; han hev kje eit graatt
Haar enno, men sjaa paa deg, Lars; du er kvit
uppmed Øyro, du, som er berre Gutungen aa
kalle.»
«Ja, ta han du, Anne, so vert du berga fyrr
du kvitnar, du og. Ellement er det i’n enddaa,
og Heim kann han faa for Bankboki si.»
«Takk som byd; men eg vil no fyrst sjaa
um eg ikkje fær deg.» Anne saa koket paa
ham; de var begge henimot de Halvhundrede.
«Nei Pitlajord,» satte Lars i, «skal eg ha
meg Kjering heretterdags, so skal det vera slik
ei som han Olav hev fengje. Sjaa no kjem ho
ut paa Troppi burti Bygningen og tek imot
han. Au, han er nok ikkje rett stø paa Beini
idag heller.»
Olavs Frue het Aurora og var født Hansen.
Nu var hun i velsignede Omstendigheter, nervøs
og lunefuld; klædt i sort Skjørt som stompet op
foran, rødbrunt, halværmet Bluseliv og et lite
hvidt Opvartningsforklæde paa Maven. Det skid«
dengule glansløse Haar laa opstrøket over en tyk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
