Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Far og Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Men Olav hørte ikke mere paa hende. Han
var saa besynderlig fraværende idag.
«Du faar rydde op lidt her; vi faar Gjæster,»
sa han.
«Aa pyt, det er vei ikke farlige Gjæstene.
Disse Bøndene som kommer ind i Stua med
Kaloscher paa sig og labber paa Plyschtæppene,
de kan være aa dom vil henne for mig.»
Olav hørte fremdeles ikke.
«Generaldirektøren kommer indom paa Ned«
tur; han er paa Breidstøl idag og ser paa Fossen.»
«Generaldirektøren ?!»
Aurora satte sig ende ned.
«Naa skrøner du vei?»
«Som jeg siger,» sa Olav, og gik nervøs om«
kring.
«Aa gid; da maa jeg se at faa paa mig noe.»
Hun tok et hurtig Overblik over Stuen og
sin egen Person. Ristet den hvite Hardanger«
sømsserviet og børstet at Plyschtæppet. La
saa den indbundne Boka ved Siden af Vifte«
palmen under Hængelampen.
«Aassaa akkurat idag, da det ser slik ut her!
En faar ikke Tid til aa ha det som Folk.»
Olav satte sig tungt i Sofahjørnet.
«Han vil snakke med Far. Men la mig
faa et Glas 01; jeg er saa svinagtig tørst. Ta
et Glas til dig sjel og.»
Aurora hentet Øllet i stor Hast, distrait
blev hun staaende og tømte sit Glas, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
