Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
alt det der hjemme. Ja, hør nu hvad han
skriver om den første Tid han var i Pensions«
skolen:
«— Det blev den alvorligste Krise i mit Liv.
Den unge Bretonner lar sig vanskelig omplante.
Den levende Afsky jeg følte for Skolen, sam«
men med en fuldstændig Forandring i Levevis,
skaffet mig det frygteligste Anfald af Hjemve.
Internatet dræpte mig.
Erindringen om det frie og lykkelige Liv
jeg indtil nu havde ført med min Mor, gjennem«
trængte mit Hjerte. Og jeg var ikke den eneste
som led. Institutets Chef havde ikke beregnet
alle Konsekvenser af sin Handlemaate mot os.
Han var bydende som en General, men holdt
ikke Regning med alle de syke, saarede og
døde blandt de smaa Rekrutter. Vi med«
delte hverandre vore Sorger, og min bedste Ven,
en ung Mand fra Constances, overflyttet som
jeg, et Hjertemenneske, som isolerte sig, og ingen«
ting vilde se og høre, døde.
Savoyarderne kunde endnu mindre akklimati«
seres. En af dem, ældre end jeg, betrodde mig, at
han hver Aften med Øinene maalte Høiden fra
Sovesalen i tredie Etage og ned paa Brostenene i
St. Victorgaten.
Tilsidst blev jeg syk, og det saa længe ut til
at jeg var fortapt! Bretonneren i mig forvildet
sig ind i en uendelig Melankoli. Den sidste
Aftens Angelus«Ringning, som jeg havde hørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
