Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
sit Vrak, og den som hindre dem i det, er raa
i sin Tanke og uten Hjerte.
Men de Unge maa for sin egen Skyld ikke
gaa paa Akkord; det gir dem den Knæk i
Karakteren, som næsten altid fører til Skib«
brud.
Men det forfærdelige er, at Samfundet saa ofte
selv lægger de største Hindringer i Veien for de
Unges Lykke, stænger dem ute fra Solen og
snører dem ind i en Tvangstrøie, som dræper
deres Kraft og Livsglæde, og gjør dem gamle
før Tiden. Ak Carl, der er de store Samfund
fallit; i al Skrøpelighet har de smaa greiet
det bedre. Derfor ser jeg, som sitter her«
oppe, hvor Livet er enklere og endnu har
fastere Former, kanske anderledes paa disse
Ting end dere dernede, og derfor vil jeg
tilstaa, at jeg er lidt ængstelig for dig nu.
Er du glad og lykkelig? Har du indrettet
dig, som du har, i modig Trods, eller er det
vanskelige Forhold som tvinger dig? En 24«
aarings pessimistiske Livsanskuelse er ikke For«
klaring nok. I nogen Kirke staar du jo ikke
længer. Men kanske gjør hun det? Og kanske
Vanskeligheten er der?
Ja, nu har jeg tait til dig, som om du var
min egen Gut, og det vet jeg du tilgir. Det er
Livet som har lært mig at tale slik og ikke
anderledes.
Hvor inderlig ønsker jeg ikke, at du er glad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
