Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Bølger i Gaasedammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
lighet Selskapet i Ryggen; der trængtes en sund
Motvægt mot Rabalderagitationen i «Fakkelen».
Hotellet var malt med Ultramarin; og nede
paa Gaten ved Husvæggen stod to sorte Jern«
bænke, som Eieren, en forhenværende Gaard«
bruker, havde kjøpt fra et nedlagt Gravsted paa
Kirkegaarden.
Paa den ene af Bænkene sat ikvæld to Han«
delsreisende og saa paa Livet. To unge Piker
med høihælede Sko og Baretter med røde Hane«
fjær i gik forbi et Par Gange, skottende hen til
de to’ Herrer, hvis Cigarer lugtet saa godt. Saa
forsvandt de nedover mot Bryggen. I anden
Etage kom en af Hotelpikerne ut i det aapne
Vindu og rystet et Bordtæppe like over Hodet
paa Herrerne. Da det skrek til dernede, lænet
hun sig leende utover Karmen og sa: «Aa gid,
Nielsen, naa hadde jeg nær rista Tæppene i Hue
paa Dere!» Nielsen truet med knyttet Næve
op til hende: «Pas dig bare, Mina!»
Han var Stamgjæst og havde Frisprog. Det
var ikke den Hotelpike langs Kysten fra Nord«
kap til Lindesnes, som ikke kjendte «Roberten»;
det blev Luft i Lukene, naar han kom. Han
reiste i Vin og Cigarer, og hans Kolleger sa,
at han var altid enten elsket eller savnet.
Viken havde længe vært et daarligt Forret«
ningssted, men nu var det «oparbeidet», og
Reiserne hit begyndte at lønne sig. Hotellet
var ogsaa blit betydelig bedre. Vaate Lakener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
