Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
apparatet stod, og satte en liten mørkeblaa emal«
jeret Kande over Flammen. At låve Kaffe var
hendes Specialitet; det blev aldrig betroet til
Værtinden, som var lykkelig ved at faa koke sin
egen Morgenkaffe paa den uttrukne Grud fra
Mona Lisas Kande. For slik Kaffe som «das
gnädige Fräulein» kokte! Svart som Blæk og
aldrig to Gange paa de samme Bønner.
Da de havde drukket sin Kaffe, satte Carl
sig hen til hende i Sofaen og tok hendes Haand.
«Du er saa stille?»
«Jeg er træt.»
«Skal jeg gaa, Mona Lisa?»
Hun nikket.
«Ja, ja; jeg skulde ogsaa prøve at arbeide
lidt i Aften.» Han tok Frakken paa. «Vet du,
at lille Marie og Heinrich har fundet hinanden?»
«Saa. Ja hvorfor ikke; de er jo begge blonde
og barnslige og kan more sig med at gaa i
Kirke.»
Hun fulgte ham til Døren, og han kysset
hende paa Mund og Øine.
«Du er ikke glad ikvæld, Mona Lisa.»
Hun forsøkte at smile.
«Hm. Er du glad?»
Han kysset hende igjen.
«Jeg elsker dig, Mona Lisa; det er jo Ho«
vedsaken; er det ikke?»
Hun nikket; men hendes Haand var saa kold
i hans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
