Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Nu var han naadd saa høit op i dens Glans,
at den kastet Gjenskin over alt det han elsket
paa Jorden; og lykkeligere end han nu var,
kunde ikke Menneske bli.
«
Hver Lørdag kom gjerne Eli med Post og
Delikatesser fra Bygden. Ikvæld var det blit
sent, for Dagene var travle, og først da Kuene
stod paa Baasen, kom hun træt og varm opover
Bakkene med sin Rypesæk paa Ryggen. Hun
saa sig om paa Sætervolden; men alt var stille
og fredeligt. Ikke Tegn til Mennesker, andet
end at det røk fra Eldhuspipen. Hun gik der«
bort og kikket ind. Jo, der stod Brita og stam«
pet Lørdagsgrøten, som danset fet og gul om
Tvaren.
Eli hilste og tok Rypesækken af. «Det er
godt du har sat Rømmegrøten over, Brita, for
her kommer en som er sulten, kan du tro.»
Saa spurgte hun efter Gunnar og Liv, og
fik vite, at Liv var i Fjøset og hjalp Anne at
melke, og at Gunnar var gaat ut med Kaare.
«Naa; er han her ?»
Jo, han var da det- Eli blev ellers ikke
overrasket; for i det senere var han nok en
hyppig Gjæst her.
Da hun havde hvilt lidt og faat et Glas
Melk, gik hun henover mot Fjøset. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
