Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Gulliksen. Præstgard var nu at faa. Og han
kunde desuten fortælle, at der med det første
forestod Forandringer i Viken, da Generaldirek«
tøren kom til at reise straks for at starte et nyt
Millionanlæg i en ensom Fjordbygd i Nord«
land, «en Bygd med ubegrænsede Muligheter.»
Kaare smilte.
«Hm. Forsøksdyrene her i Sirildalen var
altsaa for seiglivete. Selskapet begynder at bli
kjed af os.»
Men det om Præstgard vilde han først si
Gunnar alene.
Og det blev en lang Samtale de to Mænd
havde efter Maten den Kvælden; men da de var
færdige, kom Kaare ut til sin Mor, som sat
alene paa Trappen utenfor, og fortalte hende alt.
Men Eli sa rolig: «Det vidste jeg jo, Kaare.
Og nu er jeg glad, kan du tro.»
«Ja, det kan du tro jeg er ogsaa,» sa Kaare.
«Men, du Mor, — jeg vil gifte mig med en
eneste Gang; Livet er saa forfærdelig kort, du!»
Eli smilte imot ham.
«Ja, ja; det kommer an paa Liv da. Og
Gunnar. Liv skal naturligvis ha vævet baade
Lin og Uld og ordnet baade et og andet; Lin«
akeren ligger som et himmelblaat Tæppe over
Præstgardjordet iaar, og alting staar likesom og
lager til Gjæstebud dernede.»
«Men tror du ikke alt det kunde gjøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
