Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 I. Tankens Psykologi.
Tankens sammenfattende og ordnende Virken var givet en
Mangfoldighed, der først nu skulde forbindes. Derved kom
han til sin skæbnesvangre Distinktion mellem Erkendel
sens Form og dens Stof. Det var ogsaa at hugge Knuden over.
Og dog manglede der hos Kant ikke den Indsigt, at der
allerede i det uvilkaarlige Sjæleliv virker Former analoge
med dem, den klare Eftertanke anvender. Syntesen er, siger
han, Virkning af en blind, men uundværlig Sjælefiinktion,
uden hvilken vi slet ingen Erkendelse vilde have, men som
vi kun sjeldent blive os bevidst. Det er Tankens Opgave
at forme Syntesen til et Begreb. Og denne samme blinde
Sjælefiinktion (Kant kalder den Indbildningskraft) er det
tillige, der betinger Sammenhængen mellem vor Erkendelses
to Yderpunkter, Sansningen" og Forstanden". Det var sik
kert kun Kants Uvillie mod at give psykologiske Betragt
ninger for stor en Plads i sin Undersøgelse, der holdt ham
tilbage fra at give en fyldigere Karakteristik af Sjælelivets
uvilkaarlige Løb. J. F. Fries udviklede fra denne Side
Kants Lære videre og betragtes endog af sine Disciple som
den egentlige Opdager af det uvilkaarlige Grundlag*). Men
han mente saa i dette Grundlag, den spontane Stræben, den
umiddelbare Erkendelse, at have en over al Vildfarelse op
højet Sandhedsregel. Desværre er denne Regel uudsigelig,
idet den kun paa ufuldkommen og brudstykkeagtig Maade
kan komme til Bevidsthed gennem Eftertanken! Der kommer
en Dogmatisme frem i den faste Tro paa det uvilkaarlige
Sjælelivs Gyklighed, en Dogmatisme, der betegner et af
gjort Tilbageskridt i Forhold til Kant. Allerede naar Fries
antager, at Spontaneiteten" ikke blot er kontinuerlig, men
ogsaa konstant, siger han Mere, end nogen Eftertanke vil
kunne godtgøre. Det irrationelle Forhold mellem Umiddel
barhed og Eftertanke er ikke strengt fastholdt.
*) Se herimod min Anmeldelse i Gottinger Gelehrte Anzeiger (1907) af nAbhand-
lungen der Frieseschen Schule. Neue Folge".
Meget skarpt betones, som allerede omtalt, dette Forhold
af He nr i Bergs on. Denne Forsker er ikke tilfredsstillet
ved Syntesebegrebet, fordi dette stedse forudsætter en Mad-
sætning mellem Enhed og Mangfoldighed. Er det ikke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
