Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - a. Sansning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 I. Tankens Psykologi.
skelligt, men tillige for selve vor Bevidstheds Natur og Virke
maade.
Paa karakteristisk Maade fremtræder Ettertankens dob
beltsidige Forhold til Fornemmelsen allerede i et af De
mokritos’ Fragmenter, i hvilket Sanserne tale saaledes
til Forstanden: Du arme Forstand, du henter dine Grunde
fra os og vil dog omstyrte os! Derved bereder du dit eget
Fald." — Ved den moderne Naturvidenskabs Grundlæggelse
fremtræder igen denne Paradoxi, idet Galilei, Descartes
og Hobbes omtrent samtidigt og paa Grundlag af de samme
Betragtninger opstille Læren om Sansekvaliteternes rent sub
jektive Gyldighed, alt imedens den nye Videnskab dog grun
dedes paa Sanseiagttagelser. Hos Kant møde vi den igen
i hans Distinktion mellem Stof og Form, idet han til Stoffet
regner alle Sansefornemmelser og kun betragter Formen -
der dog aldrig forekommer sondret fra Stoffet – som det,
hvormed Videnskaben har at gøre.
Dersom Sansningen var rent passiv, kunde den antages
ligefrem at gengive, hvad der udefra fremkalder den. Sanse
kvaliteternes Subjektivitet grunder sig netop paa, at de frem
komme som Følge af en Aktivitet fra Bevidsthedens Side.
At der existerer et Erkendelsesproblem, beror — som det
senere hen vil vise sig — netop paa, at vi ere selvvirksomme
i vor Erkendelse. Hvorledes kunne vi ved vor egen Aktivitet
erkende noget fra os Forskelligt? Ved selve vor Aktivitet om
forme vi det jo efter vor Bevidstheds Love. Erkendelsen er
vort Værk. Og i denne Henseende er der ifølge det Fore
gaaende ingen principiel Forskel mellem Sansning og Tænk
ning. Paradoxien forsvinder da, naar man opgiver den abso
lute Forskel mellem Sansning og Tænkning, Stof og Form.
Eftertankens Arbejde staar da som en Fortsættelse af det
psykiske Arbejde, Sansningen allerede har begyndt.
Forsaavidt Eftertanken gør Sansningens Arbejde om, er
det altsaa ikke, fordi der med den træder et helt nyt Prin
cip i Kraft. Det er kun den psykiske Energi, der virker paa
en anden, for Løsningen af Erkendelsens Opgave mere hen
sigtsmæssig Maade. Forstanden kan saaledes godt paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
