Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - c. Erindrings- og Fantasianskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. c. Erindring og Fantasi. 55
Løbet stadigt ændre sin Anskuen, alt efter som Mandens
Træk blive tydeligere, og naar disse Træk tilsidst vise sig at
være helt andre end Herrens, vil der opstaa en Skuffelse;
men om det frie Erindringsbillede af Herren herved frem
træder i sin Modsætning til Sansebilledet af den Fremmede,
er umuligt at afgøre. En egentlig Dom eller Slutning er der
ingen Grund til at antage.
Hvad jeg kalder artikuleret Anskuen eller funktionel Arti
kulation af Anskuelsen, betragtes dog af flere Forfattere som
en Dom. Men det er saa i hvert Tilfælde en Dom af helt
anden Art end de egentlige, paa Eftertanke hvilende Domme.
Naar Gass en di saaledes tillægger Hunden, der tror" at
møde sin Herre, Evne til at dømme, føjer han til: En be
kræftende Dom er jo ikke Andet end Opfattelse af en Ting
med et Tillæg eller en Egenskab". Hunden ser, mener Gas
sendi, umiddelbart Manden som sin Herre, og denne Seen
eller Forestillen (imaginari hominem herum) er - efter
Gassendi – det Samme som at danne den Dom, at Manden
er Herren (enunciare hominem esse herum); dog fældes
denne Dom stiltiende eller potentielt (tacite vel virtute)*).
Paa lignende Maade udtale nyere Psykologer sig. Lloyd
Morgan skeiner saaledes mellem perceptive og konceptive
Domme. Den perceptive Dom (perceptual judgment) er, hvad
jeg kalder artikuleret Anskuen, idet den bestaar i, at et
enkelt Træk; bliver fremherskende i et forud dannet Bil
lede. Derimod forudsætter en konceptiv Dom en bevidst
Sondring mellem enkelte Træk; kun den er altsaa en egentlig
Dom. Hvad Morgan kalder en perceptiv Dom, kalder R i bot
Billedernes Logjk (logique des images). Dette Udtryk er hel
digere, da den billeddannende, anskuende Proces afgjort er
det Væsentlige ved de Fænomener, her er Tale om. De
høre under Anskuelsen, ikke under Dommen**). Udtrykket
artikuleret Anskuelse synes at passe bedst, da Anskuelses
*) Gassendi: Opera. Lugd. 1658. 11. p. 411.
•*) Lloyd Morgan: Animal Life and Intelligence. p. 328 ff. — Th. Ribot:
Uévolution des idées générales. p. 32 ff. — Hobhouse (Mmd in Evolution. p. 200) til-
lægger højere Dyr Evne til Dømmen". Men han tilføjer forsigtigt, at hvis
Dyrene ingen egentlige |frie] Forestillinger have, maa de have Noget, der kan ud-
øve en tilsvarende Funktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
