Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - e. Sammenligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. e. Sammenligning. 67
udgør Bevidsthedens inderste Væsen. Ofte, og især under
de mest elementære aandelige Kaar, er det en ligefrem Selv
opholdelsestrang, der fører til at itænke. Naar Noget, der
har Værdi for Livets Bestaaen, ikke umiddelbart falder i
vor Lod, maa vi gøre det til Formaal og stræbe efter at finde
Midlerne til dets Virkeliggørelse. I Forholdet mellem Maal
og Midler mødes Mennesket første Gang med Nødvendig
heden: vil det Maalet, maa det ogsaa ville Midlerne. Trangen
til Maalet afføder Trangen til Midlerne. Villie og Tanke gaa
her i Et. Dette Møde har ikke blot praktisk Betydning.
Praktisk set er det en Omvej, Mennesket her kommer til at
gøre; men denne Omvej peger hen paa en bestemt uundgaae
lig Sammenhæng, som kan blive Genstand for en selvstændig
Interesse, en Erkendelsesglæde. Paa denne Maade kan den
intellektuelle Interesse gennem Forskydning udvikle sig af
den praktiske (Smlgn. 6).
Naar del gælder at bestemme Forholdet mellem to Emner
eller at finde et Emne, der staar i et bestemt Forhold til et
givet Emne, vil der ofte gøre sig flere Muligheder gældende.
Flere forskellige mulige Forhold eller Emner dukke op, og
der maa da træffes et Valg, som bestemmes ved, hvilket af
dem der bedst fyldestgøre de bestemte Betingelser. Valget
bestemmes ved en Sammenligning mellem hvad der kræves
og hvad der frembyder sig. Ere de to Emner givne, gælder
det Fastsættelsen af det Forhold, der finder Sted imellem
dem; er kun det ene Emne og Forholdet til det søgte Emne
givet, gælder det Fastsættelsen af, hvilket Emne der staar i
det bestemte Forhold til det givne Emne.
Saavidt muligt fører Sammenligningen til et Enten—Eller,
saa at der bliver Valg mellem to Muligheder. De andre Mulig
heder forkastes ved en foreløbig Sammenligning, eller de
vise sig at kunne henføres under en af de to Hovedmulig
heder. Vi staa her overfor en Grundejendommelighed ved
vor Tænken. Denne bevæger sig frem gennem toleddede
Forhold. Et Prædikat maa enten tillægges eller ikke til
lægges et Subjekt. Intet Begreb kan paa en Gang indeholde
og udelukke et vist Kendemærke. En Begrundelse af denne
r,*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
