Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - e. Sammenligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. e. Sammenligning. 69
kommer der en middelbar Forbindelse istand mellem a og
d, naar der successivt er sket en Forbindelse af a og b,
b og c, c og d*).
Ved Maimons og Booles Bemærkninger belyses den alle
rede af Aristoteles opstillede Lov om den udelukkede
Midte mellem to hinanden negerende Antagelser med Hen
syn til dens Sammenliæng med vor Eftertankes hele Natur.
23. Fortiden Emnet er der, som allerede flere Gang sagt,
i al Eftertanke to Momenter, der staa i stadigt Vexelvirk
ningsforhold: Formen for Tankearbejdet og Motivet, der væk
ker Eftertanken og driver den frem.
Et Motiv eller en Interesse, der ikke kunde fyldestgøres
ved de Love og Former, menneskelig Tænkning efter sin
Natur maa følge, vil i Længden blive uden intellektuel Be
tydning. Et saadant Motiv kan maaske blive frugtbart for
Fantasien, for Evnen til at udforme Billeder og Symboler,
men det vilde være en Misforstaaelse at forsøge paa at
tvinge Tanken ind paa Veje, den efter sin Natur ikke kan
vandre. Heldigvis kan Fornuften" ikke tages fangen for
stedse; den vil med indre Nødvendighed sprænge sit Fæng
sel, og dens Fangenskab vil ikke være til Gavn for de
Interesser, der skulde tjenes.
Eftertankens Love og Former ere de samme, hvad enten
Tankearbejdet foregaar uvilkaarligt eller vilkaarligt, halvt
übevidst eller med fuld Klarhed over Maal og Veje. Disse
Love og Former virke, som vi have set, i analoge Former
allerede i Sansning, i Erindring og Fantasi og i Forestil
lingsassociation. At Tankearbejdet, Sammenligningen fore
gaar med Villie", medfører blot større Bestemthed og Fast
hed i Syntesen og større Klarhed i Overgangene fra Led
til Led. Saa betydningsfuld Overgangen fra det Uvilkaarlige
til det Vilkaarlige ogsaa kan være, saa betyder den dog ikke,
at en helt ny Evne" skulde træde i Kraft.
En af de ældre Psykologer, der har lagt mest Vægt paa
Villieselementet i Tænkningen, Charles Bonnet, har ud
*) S. Maimon: Versuch einer neven Logik oder Theorie der Denkens. Berlin
1794. p. 73 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
