Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Animisme.
kunne naas højere Enheder", mere omfattende Enheds
anskuelser, saaledes som Hegel mente, er en Sag for sig,
som senere hen vil blive drøftet. Og om Comte har Ret i
den skarpe Forskel, han opstiller mellem tre Stadier i Er
kendelsen. det teologiske, det metafysiske og det positive,
ville vi her heller ikke nærmere drøfte*). Men med nogen
Ændring i Synspunkterne vil man med Rette kunne be
vare Comtes Tredeling, som jeg nu skal forsøge at vise. Æn
dringen medfører en tilsvarende Ændring af Benævnelsen;
man vil hensigtsmæssigt kunne skeine mellem Animisme,
Platonisme og Positivisme som tre Hovedstadier, idet disse
tre Ord tages hvert for sig i udvidet Betydning.
42. I sin simpleste Form fremtræder Forskellen mellem
Emne og Tydning i Modsætningen mellem Skelnen og Gen
kendelse, de to Poler i vor Erkendelse, der svare til de to
store Livsbetingelser: Aabenhed for det Nye og Anvendelse
af det Gamle paa det Nye (Smlgn. 14). Men først naar der
dannes Domme, og især naar der stilles Spørgsmaal og Pro
blemer (26—27), bliver der Tale om egentlig Tydning. Forud
sætningen herfor er, at der ikke strax skrides til Handling.
Ti naar de opdukkende Erkendelseselementer paa reflek
torisk og instinktiv Vis umiddelbart udløse Reaktioner, er
der hverken Trang, Tid eller Kraft til Tydning. Tydningen
forudsætter en vis Grad af intellektuel Interesse og i Sam
menhæng dermed Erfaringer om, at der er Grænser for vor
Evne til at gribe ind i Tingenes Gang, saa at vi maa lære
Tingenes Væsen og Love at kende for at kunne stille dem
i vore Formaals Tjeneste.
Frazers Hypotese om Forholdet mellem Magi og Reli
gion**) er i denne Sammenhæng af Interesse. Fbrud for Reli
gionen, der stedse forudsætter Erfaring om Afhængighed,
gaar ifølge Frazer en Periode, i hvilken Mennesket i den
Grad har Tillid til sin Villies Magt, at han mener at kunne
bøje Naturen under sig, ikke blot hvor han virkeligt griber
handlende ind, men ogsaa ved det blotte Ønske, tilkende-
*) Se herom Den nyere Filosofis Historie 2 11. p. 334—338 og en Afhandling af
Hobhouse i Sociological Review. 1908. p. 262—279.
**) The Golden Bough * I. p. 61—78: 111. 458 f. — Adonis — Attis — Osiris. p, 3—4.
Høffding: Den menneskelige Tanke 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
