Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Kategorilcerens Historie og Metode. 141
hed, Identitet og Forskel, Talbegreber: Det er ved Anvendelse
af de i disse Begreber udtrykte Former, at Tanken stiger
op fra Emnerne til Ideerne, og de nævnte Begreber ere
derfor selv de mest fundamentale Ideer. (Theaitetos p. 185—
187). Og han fremhæver særligt Dommen som en Forbin
delse (aujjOTXoxy)), ved hvilken Ideerne bestemmes i deres
indbyrdes Forhold (Sophistes p. 259).
I sin sidste, pytagoræiserende Periode har han syslet
med at ordne Grundhegreberne i en vined Talrækken ana
log Række. Men om dette Forsøg vides lidet Sikkert. — En
egentlig Kategorilære findes først hos den Tænker, der har
indført selve Ordet Kategori.
Rundt om i Aristoteles’ forskellige Skrifter anvendes
nogle Begreber, der betegner de mest almindelige Syns
punkter, som kunne anvendes ved speciellere Undersøgel
ser, ligegyldigt hvad disse angaa. Intetsteds har han dog -
saaledes som Platon – bragt dem i indre Forbindelse med
selve Tankevirksomheden, og i det Skrift (Kategorier), der
(hvad enten det direkte skriver sig fra Aristoteles’ Haand,
eller kun indirekte) særligt behandler dem, stilles de -
ti i Tallet - - paa meget udvortes Maade, rent katalogmæs
sigt, ved Siden af hverandre. Sandsynligvis er han dog kom
men til dem gennem Analyse af et Antal Domme.
Først i Kategoriernes Række staar Begrebet Ting (Væ
sen, Substans: ouala; xo ut:ox£c{jievov). Og dog er det egentligt
ingen Kategori — ti det kan ikke bruges som Prædikat,
ikke udsiges om Noget. Det betegner Grundlaget, hvis
nærmere Bestemmelse søges gennem de andre ni Kategorier.
I sig selv kan det kun betegnes negativt, nemlig som det,
der ikke udsiges om Noget, — og saa maa der iøvrigt peges
tilbage til Anskuelsen. Aristoteles har her træffende karak
teriseret Tankens stadige Grundlag, det, der først skal be
stemmes gennem selve Tankearbejdet og altsaa forud for
dette ikke kan have nogen Bestemmelse. Enhver positiv
Bestemmelse vilde jo allerede være et Prædikat, og Væsen
et" skulde jo netop være det, der skulde bestemmes ved
Prædikater. I Modsætning til Platon lægger Aristoteles stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
