Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 111. Tankens Former.
De Tænkere, der i vore Dage staa eller mene at staa
Hegel nærmest i Kategorilæren, have dog modificeret hans
Filosofi mere eller mindre i Retning af Kanfs Opfattelse.
Den dogmatiske Sikkerhed mangler. Hvad der besjæler dem,
er den Overbevisning, at ingen Tanke kan have Gyldighed,
naar den fastholdes isoleret og absolut. Sandheden maa ud
gøre en Totalitet, en uendelig Sammenhæng. Det Abso
lute" vilde være den fuldendte, altomfattende Erfaring, men
en saadan staar som et stadigt Ideal. Vi arbejde stadigt paa
at supplere og integrere det Fragmentariske i vor Erken
delse. Medens Hegel i sin Logik lader Begreberne udvikle
sig af hverandre med indre Nødvendighed og helst dvæler
oppe i denne Tankens æteriske Verden, ere hans moderne
Disciple mest optagne af at stige op fra de endelige og be
grænsede Erfaringers Verden til hint Fuldendelsens NStade.
Deres Værker minde mere om Hegels Phånomenologie des
Geistes" end om hans System der Logik". Deres Tænken
er egentligl kun Fbrsøg paa at gennemføre Virkeligheds
kriteriet, og det er karakteristisk, at F. H. Bradley, der
kan betragtes som Type for denne Gruppe af Tænkere, bru
ger Ordet total Erfaring (experience entire) om Erkendelsens
Ideal. (Smlgn. ovenfor 37—38).
56. Et interessant Forsøg paa en Kategorilære med Frem
hævelse af Relationen (Forholdsbestemtheden) som Hoved
begreb blev i væsentlig Tilslutning til Kant gjort af Wil
liam Hamilton. Enhver Tankeakt fastslaar en Betingelse
og en Begrænsning: to think is to condition. Alle de Grund
begreber, vor Tanke virker med, angive Forhold og Betin
gelser. Subjekt og Objekt, Ting og Egenskab, Aarsag og
Virkning, Tids-, Rums- og Gradsforhold ere Exempler her
paa. Og med Betingelsens eller Relationens Lov stemmer
det, at Sammenlignen og Dømmen medvirke i enhver Opfat
telse, i enhver Erkendelsesfunktion. Det Ejendommelige for
Hamiltons, som for andre Kantianeres Opfattelse, er, at For
holdsloven især opfattes som medførende en Begrænsning,
- at den er Udtryk for vor Endelighed. Han fremhæver
ikke, at enhver positiv Erkendelse og Forstaaelse, ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
