Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 3. Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 111. Tankens Former.
Fra et rent psykologisk Synspunkt kan der ikke drages
nogen skarp Forskel mellem en Fornemmelses Styrkegrad
(Intensitet) og dens Kvalitet. Modsætningen mellem Lys og
Mørke, mellem Hvidt, Graat og Sort er for den umiddelbare
Fornemmelse ligesaa vel kvalitativ som den mellem Gult og
Blaat og Rødt. Ligesom. der er utallige Nuancer og Over
gange mellem Hvidt og Sort, saaledes er der ogsaa succes
sive Overgange mellem Farvekvaliteterne indbyrdes. Vi stille
Graat mellem Hvidt og Sort, ligesom vi f. Ex. stille Orange
mellem Rødt og Gult. Det er ikke fra et psykologisk, men fra
et rent fysisk Standpunkt, at man kan stille Lys- og Mørke
fornemmelser i Modsætning til Farvefornemmelser; men her
forudsættes saa Mere end de umiddelbare Fornemmelser,
nemlig Kundskaben om en Række fysiske Forskelle, eller
rettere om to fysiske Rækker, den ene bestaaende af For
skelle i Ætersvingningernes Energi (Amplitude), den anden
af Forskelligheder i deres Bølgelængde. Til den første Række
svarer Rækken af Fornemmelser fra Lys til Mørke, til den
anden svarer Rækken af Fornemmelser fra Rødt til Violet.
Det er det praktiske eller teoretiske Kendskab til fysisk
Optik, der fører til at skeine mellem Lysfornemmelsers
Styrke og Kvalitet. En og samme Farve kan variere ved for
skellig fysisk Lysstyrke uden at miste sin Kvalitet, med
mindre Variationen fører til den højeste Styrkegrad, eller
til et Punkt, hvor der slet ingen Lyspaavirkning sker. Og
paa lignende Maade forholder det sig med vore andre Sanser.
Forskellen mellem en svagere og en stærkere Tone, et sva
gere og et stærkere Tryk, en mindre eller en højere Varme
grad o. s. v. er for vor Fornemmelse af samme Art som den
mellem to Farver, men den tydes som Styrkeforskel, naar
vi have Kundskab om Forskelle i de ydre Paavirkningers
Styrkegrad. De ydre Paavirkningers Styrkegrad kan maales
ved det fysiske Arbejde, der udføres, — Varmens Styrke
grad f. Ex. ved den Højde, til hvilken Kvægsølvet stiger i
et Glasrør. Det er fra saadanne Erfaringer, Begrebet Styrke
grad stammer, og det er ad Analogiens Vej, det anvendes paa
Emnernes oprindeligt kvalitative Forskelligheder. Energien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
