Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 4. Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 111. Tankens Former.
forhold, fordi Rummet, som man med Rette har sagt, er
den mest exakte Form for Forskellighed*).
82. Den Sammenfatten af det Ensartede, der forud&ættes
ved al maalende og beskrivende Rumsforsken, kan stedse
fortsættes videre i Kraft af samme Lov som den, efter hvil
ken den foregaar. Forsaavidt er Rummet uendeligt. Enhver
Grænse, vi sætte, er vilkaarlig, skyldes specielle Motiver af
praktisk eller teoretisk Art. Vi maa, som vi have set, ved
hver Stedsbestemmelse, ved hver Bestemmelse af en Ret
ning sætte en Grænse, tåge vort Stade og foreløbigt betragte
dette som absolut", som liggende paa en Verdensaxe. Men
ethvert saadant Stade maa igen bestemmes ved et andet,
og saaledes fremdeles. Principielt maa Gentagelse her stedse
være mulig, da vi kun have med vore egne Tanker, her
Konstruktions- og Maalingsakter, at gøre. En anden Sag er,
om de Emner, der optræde, uden at vi selv frembringe dem,
ogsaa stadigt ville foranledige os til at foretage Konstruk
tioner og Maalinger, ja, om de overhovedet ville gøre saa
danne mulige. Det gaar Rummet, som det gaar alle andre
Kategorier: det er et Prædikatsbegreb, og det kommer an
paa, om vi stadigt ville faa Emner, der gøre Anvendelsen
af dette Prædikat muligt eller nødvendigt. Af dets store Be
tydning for vor Erkendelse, især hvad Nøjagtighed angaar,
kan i denne Henseende Intet sluttes med Sikkerhed.
Ogsaa fra en anden Side set dukker Uendelighedsproble
met op, hvad Rummet angaar. Mellem to Steder, hvis Be
liggenhed er bestemt, kan der stedse findes og bestemmes
mellemliggende Steder. Ogsaa denne Proces kan i Principet
stadigt fortsættes. Medens det før var Stedernes Relativitet,
der førte over til Uendelighedsbegrebet, er det her Rum
mets Kontinuitet. Ogsaa her maa ,vi skeine mellem den for
male og den reale Betragtning.
Det absolute" Rum, hvis Steder ere kvalitativt ens og
gensidigt bestemme hverandre i det Uendelige, og som ikke
blot ingen Grænser kan have for sin Udstrækning, men er
et Kontinuum i alle sine mindste Dele, - dette Rum er,
) B. Russell: The Foundations of Geometry. (1897) p. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
