Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - c. Negation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 111. Tankens Former.
holdet kan Negtelsen spores. Ti selvom A er identisk med
B, saa maa der dog være eller have været Noget, der gjorde,
at de kunde behøve en Identificering, og i den Henseende
maatte der da ogsaa være Noget, der kunde udsiges om A,
men maatte negtes ora B. (Smlgn. 69).
Men Negationen er kun en Side ved Forskelsforholdet.
Enhver Bestemmelse og Karakteristik udelukker nødvendig
vis mange Ejgenskaber og er .forsaavidt en Negation. Lægger
man med Spinoza Forestillingen om ,en uendelig, alle Re
aliteter omfattende Existens til Grund for sin Tænkning,
er det klart, at enhver speciel Karakteristik maa staa som
en Negation: omnis determinatio est negatio. (E,p. 50). Og der
er det Sande i denne Spinozas Sætning, at vi i enhver Sans
ning og i enhver Tankeakt tåge ,et Emne ud af den store
Strøm, den omfattende Sammenhæng, i hvilken det hører
hjemme. (Se 2—3). Men ved Forskelsforholdet have vi dog
ogsaa stedse det gensidige Forhold mellem Emnerne ind
byrdes for Øj^ fra den positive Side, og her vil den reale
Kontrast netop bidrage til at fremhæve hvert Emnes Ejen
dommelighed, saa at Negationen ikke bliver det eneste Syns
punkt.
Negationen betyder i sig selv kun Fraværelsen af et Ele
ment (Egenskab eller Del), der er eller har været tilstede i
en anden Forbindelse. Derfor kommer Negation først frem,
naar vi ere ved at forlade Anskuelsen i dens Umiddelbar
hed. (26). Begrebet Nej er, som Her bart træffende har
bemærkel, det klareste Exempel paa et Begreb, der i vor
Dømmen udspringer af Erfaringen, skønt det ikke har nogen
Genstand i Erfaringen. Negationens Anskuelsesgrundlag er
Modsætningen mellem AB og A; denne Modsætning gør, at
jeg kan kalde A, naar det optræder alene, A (non B). Nega
tionen skyldes, som enhver Bestemmelse, en Sammenfatten.
Ligesom ved Tid og Rum og andre Kategorier gaar her
Begrebets praktiske Motiv forud for det teoretiske. Gennem
Skuffelse og Savn have Menneskene lært, at Ting og Be
givenheder i Verden ikke blot hver have deres Ejendom
meligheder, men at det Ene ikke er, hvad det Andet er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
