Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - d. Rationalitet - D. Reale Kategorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Reale Kategorier. 207
da ikke Sandhedens Herkomst, naar den engang er kommen
til Verden, og Sandheden bliver da ikke saa let en død Skat.
Hvorvidt og i hvor stort et Omfang der kan dannes saadanne
Tankeverdener, logiske Systemer, er en Sag for sig. Og et
særligt Spørgsmaal bliver det, om hele vort Tankeliv kan
afsluttes eller afrundes til et saadant sluttet Hele. Mulig
heden af kaotiske Forskelsrækker kan neppe nogensinde ude
lukkes; der vil, saalænge nye Emner opdukke, stadigt være
et Arbejde at gøre for at naa op til de højere Rækkedannelser
og gennem dem til Udviklingen af en Tankeverden.
D. Reale Kategorier.
87. Selvom alle andre Kvaliteter for stedse kunde om
sættes til, eller rettere tydes som Identiteter eller Kvanti
teter, vilde Tidsforskellen dog stedse melde sig paany. Man
kunde ogsaa tænke sig Kvaliteterne som evige Typer i ab
solut Identitetsforhold til hverandre: A=B=C=D
Saaledes tænkte Spinoza sig Forholdet mellem Tilværel
sens uendeligt mange, indbyrdes irreduktible Grundegen
skaber eller Attributer", af hvilke kun to, Aand og Materie,
vare tilgængelige i vor Erfaring. Tilværelsen var altsaa ud
trykt i uendeligt mange Former, der indbyrdes vare logisk
ækvivalente eller analoge. Det vilde være en stille Verden";
Tidsforholdet gjaldt ikke. Men i Erfaringernes Verden er
der en stadig Bølgegang. Enhver Skuen giver kun et Øje
bliksbillede, og Øjeblikkene skifte.
Den sidste store Modsætning i vor Erkendelse, der staar
fast, selvom alle andre ophæves, er Modsætningen mellem
Rationaliteten og Tiden: hist et Forhold mellem Grund og
Følge, her et Forhold mellem før og efter. Hist et evigt Sy
stem, her et bølgende Hav. Spinoza valgte det første Syns
punkt, og for ham blev Tiden tilsidst en Illusion. Hume
valgte det andet Synspunkt, og for ham blev Tilværelsens
Rationalitet derfor en Illusion. Men vort Tankeliv staar stedse
overfor en Brydning ’mellem de to Synspunkter og har den
Opgave at finde ’sin Vej gennem denne Brydning. Det er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
