Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - a. Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Reale Kategorier, a. Kausalitet. 215
ningsgrene, og vi maa tåge det som en Kendsgerning, at jo
nøjagtigere Forholdenes Identitet kan godtgøres, des mere
viser det sig, at der er Ækvivalens mellem hvad der gaar
forud og hvad der følger efter.
Men selvom Ækvivalensforholdet gennemførtes overalt,
vilde der dog vedblive at være et historisk Element i vor
Erkendelse, der er givet med den Retning, i hvilken Omsæt
ningen fra det ene Emne til det andet foregaar. Der kan
være kausal Ækvivalens uden at være Værdiækvivalens.
Det er ikke blot den menneskelige Historie, der viser, at vi
i Aarsagernes Række ikke lige saa godt kunne gaa tilbage
som frem; ogsaa Naturen har sin Historie, der fysisk set
især karakteriseres ved den Omstændighed, at Omsætningen
fra Varme til Bevægelse ikke foregaar med samme Lethed
som Omsætningen fra Bevægelse til Varme. Den rent kau
sale Betragtning viser sig her utilstrækkelig, og der er Brug
for andre reale Kategorier end Aarsagskategorien, der er
ligegyldig mod Retningen. Dette gælder, hvad enten Kausal
forholdet kan opfattes som Ækvivalens eller ikke. Og dette
gør, at Kontinuitetssynspunktet i Virkeligheden bliver det
højeste Synspunkt, fra hvilket Aarsagsforholdet kan ses.
92. En Dom, i hvilken der udtrykkes et uundgaaeligt For
hold mellem et Foregaaende og et Efterfølgende, saa at der
fra hint kan sluttes til dette, kaldes en Lov. Men hint Fore
gaaende viser sig ved nærmere Eftertanke aldrig at være
et enkelt Emne, saaledes som den populære Opfattelse af
Aarsagsbegrebet er tilbøjelig til at antage. Hvad vi kalde
Aarsag er stedse et Indbegreb af flere samvirkende Emner,
som vi kunne kalde Betingelser. Der gives ikke en eneste
Aarsagsrække, men en Mængde hverandre krydsende Ræk
ker, og den ene Række kan ikke forstaas uden den anden.
I Praxis og i daglig Tale holde vi os til den mest afgørende
eller til den mest iøjnefaldende Betingelse. Af et enkelt
Emne kan der dog ligesaalidt udledes nogen Virkning, som
der af en eneste Præmis kan uddrages nogen Slutning.
Det Bidrag, som et enkelt Emne yder til Lovens Opfyl
delse, kaldes dets Kraft. Kraft er, for at bruge Leibniz’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
