Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - b. Totalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. b. Totalitet. 225
og som det er Naturvidenskabens Opgave at forståa, en Op
gave, i hvis Tjeneste de almene Love tilsidst træde. For
New to n var det saaledes ikke blot en Opgave at finde
Lovene for Klodernes — og tilsidst for alle materielle Ele
menters — Bevægelser; ogsaa Solsystemet som Helhed, denne
compages mirabilis, var ham et Problem, selvom han erklæ
rede det for uløseligt uden ved Teologiens Hjælp. Kant og
Laplace toge senere Problemet op ad rent naturvidenskabe
lig Vej, idet de anvendte de almene Naturlove til at forståa
Sols3’stemets Tilbliven som Helhed. Den biologiske Udvik
lingshypotese søger paa analog Maade at forståa Arterne.
Den historiske Videnskab bygger som Kritik paa almindelige
videnskabelige Love for at konstatere de enkelte Kendsger
ningers Virkelighed og Kronologi; men i Fortsættelse heraf
søger den at sammenarbejde Kendsgerningerne saaledes, at
der kan dannes Individualbegreber om Begivenheder og Per
sonligheder. Paa lignende Maade anvendes i psykologisk Ka
rakteristik de almindelige psykologiske Love (for Forestil
linger, Følelser o. s. v.) til Forstaaelse af diet personlige Liv
i dets enkelte Former. Ofte maa her Afrundingen ske ved en
vis kunstnerisk Evne. Men Et er, om Maalet helt kan naas,
et Andet, om det ikke stadigt staar i Baggrunden for al Fbr
sken. Foreløbigt er Videnskaben mest optagen af at finde
almindelige Love og konstatere enkelte Kendsgerninger; men
dens sidste Maal er at skrive Tilværelsens Biografi i det Store
og i det Smaa.
Det er desuden ikke blot i Livet, særligt i Menneskelivet,
at vi træffe det Individuelle, det, der kun forekommer én
Gang (das Einmalige). Enhver Tilstand i Naturen forekom
mer, naar vi stille tilstrækkeligt strenge Fordringer til Iden
titet, kun én Gang (91). Og de almene Love skyldes stedse
Udsnit, som gøres af en stor Samfoldighed. Saaledes forud
sætter Inertisætningen stedse Forholdet til et bestemt Sy
stem, indenfor hvilket Bevægelsen finder Sted. Tyngdelovens
Anvendelse i et enkelt Tilfælde forudsætter et bestemt Sy
stem af større og mindre Legemer, og Forandringer i det
ville medføre Forandringer i Tyngdeforholdene. Det er
Høffding : Den menneskelige Tanke 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
