Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - c. Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. c. Udvikling. 231
Kulturen med den stedse mere fremtrædende Arbejdsdeling
og Naturtilstandens ensartede og uvilkaarlige Livsform.
Allerede af disse første Former fra det moderne Ud
viklingsbegreb ses, at der er visse analoge Træk, der kom
me igen, hvor dette Begreb anvendes. Der er ingen Grund
til at sige, at det kun skyldes Analogi, naar vi tale om Ud
vikling baade paa det organiske, det psykologiske og det
sociale Omraade. Der er overalt kun" Analogi mellem Ex
empler paa et og samme Begreb. (Se 69; 73; 75). Analogien
er et Lighedsforhold, der godtgør sin Betydning gennem
frugtbar Anvendelse. Og Udviklingsbegrebet afgiver ledende
Tanker, der føre til at opkaste Spørgsmaal der, hvor man
ellers vilde slutte af. Det medfører den Uro, som en Kate
gori bør medføre. Allerede C. F. Wolff gjorde opmærksom
paa den Analogi, der er mellem de forskellige Systemer
indenfor Organismen (Nervesystem, Muskelmasse, Karsy
stem, Tarmkanal), hvad Udvikling angaar, og det var og
saa ad Analogiens Vej, at han opdagede Planternes Meta
morfose, hvorved han staar som Goethes Forgænger.
Kampen for Udviklingsbegrebets Anvendelse paa det in
dividuelle og sociale Omraade saavel som paa vort Verdens
systems Tilblivelse tilhører det 18. Aarhundrede; i det 19.
Aarhundrede førtes Kampen for dets Anvendelse paa de
organiske Arters Opstaaen, saavel som paa Tilblivelsen af
Jordklodens nuværende Beskaffenhed. — For Menneskeslæg
ten idethele var Udviklingstanken allerede kommen frem
indenfor store Folkereligioner som Parsismen og Kristen
dommen. I Parsismen synes Ideen om en Verdenshistorie
som en Udvikling henimod en Afslutning at være opstaaet,
har derfra faaet Indflydelse paa andre Folkereligioner*),
— og er derved igen bleven et .Element i den almindelige
menneskelige Forestillingskreds. Det er i den religiøse
Form afgjort Epigenesistypen, ikke Præformationstypen, der
raader i Forestillingen ora Udviklingen; ti det er under en
Mængde skiftende Former og Skæbner, Slægten efter de
•) Smlgn. min Religionsfilosofi § 14 og 43. — Gold z i eh er har særligt lagt Vægt paa
Parsismens Indflydelse paa Muhamedanismen, i eschatologisk og andre Henseender.
(Die orientalischen Religionen. Kultur der Gegenwart, I, 3, 1. p. 108 f.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
