Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 IV. Tankens Opgaver.
vor Erkendelse, og det Tvivl, der aldrig nogensinde vilde kun
ne berigtiges. Efter det dynamiske Sandhedsbegreb derimod
sættes vi strax i Arbejde — med at finde nye Emner, og med
at finde nøjere Sammenhæng mellem de Emner, vi kende.
Og dette Arbejde er netop af den Art, som psykisk Energi
øver. Det er da ingen fremmed Norm, vi bøje os for.
Det dynamiske Sandhedsbegreb er en Konsekvens af den
kritiske Filosofi, for hvem vore Grundtankers Sandhed bestod
i, at de gøre streng Erfaring mulig. Tillige fandt denne Filo
sofi Erkendelsens Grundforudsætning ved Analyse af en saa
dan Erfaring. En Sammenligning mellem Erkendelsen og
en absolut Tingenes Orden er umulig; vi kunne kun sam
menligne Tanker og Emner indbyrdes. Denne Konsekvens
saa Kant selv ikke saa klart, som nogle af hans Disciple
(Maimon, Fichte, Fries). Mesteren selv var endnu hildet i
Dogmatismens statiske Sandhedsbegreb, som det ses af hans
Lære om Ding an sich" som absolut existerende afset fra
enhver Erkendelse. Men naar han betegner Aarsagsloven
som en Erfaringsanalogi" og dermed mener, at Begiven
hederne i Tiden forholde sig analogt som Grund og Følge i
vor Tænkning, saa nærmer han sig til at opfatte den som
en ved vor Tankes Natur bestemt Arbejdshypotese.
Naturvidenskaben hyldede lige til den nyeste Tid et sta
tisk Sandhedsbegreb. Det viser sig især i Newtons Lære om
Rum og Tid, i Fysikernes og Komikernes Atomlære og i
Naturhistorikernes Artsbegreber. Ligesom Pytagoras proji
cerede Tallene, Platon Ideerne, Spinoza Substansen, saaledes
projiceredes Rum, Tid og Atomer som Udtryk for Tilvæ
relsens absolute Væsen, skønt alle disse Begreber ere dannede
under Tankearbejdet og til Brug for dette. Det var fra saa
danne Standpunkter en Fejl, at vi ikke kunde naa til Tallenes,
Ideernes eller Atomernes rene Verden eller til den absolute
Substans eller den absolute Tid og det absolute Rum. Den
kritiske Filosofi betragter omvendt alle saadanne Begreber
som Midler og Former, der komme os til- Gode under vort
Arbejde for at naa den fuldendte Sammenhæng, vi kalde
Virkelighed. Det er ikke Virkeligheden", der er affaldet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
